248 / 540
247
mel i munden samtidig b liver ofte forsøgt med lidet
held. N år vi her hører, at såvel magistraten som den
socialdemokratiske ordfører efterfulgt af de konser
vative kommer og forklarer, at de forstår behovet for
institutioner i området, men når det kommer til styk
ket alligevel v il stemme imod, er det vel bare et nyt
bevis på, at man kan ikke både blæse og have mel i
munden.
Jeg mener, at i de udtalelser, der er kommet fra
såvel magistraten som de ordførere, vi har hørt, ligger
der noget sympati, som bør efterprøves, og idet jeg
giver ud tryk for, at jeg absolut støtter det forslag, der
er stillet af hr. Peder Boas Jensen, vil jeg godt op
fordre til, at denne sag kommer til behandling i et
udvalg, således at vi kan prøve at få samarbejdet
nogle af de meget positive tanker, der her er givet
u d tryk for.
Niels Andersen: Jeg skal søge at klarlægge nogle af
de byplanmæssige forhold omkring dette område og
sige noget om, hvem det er, der begrænser det areal,
der kan blive tale om at opføre institutioner på, og jeg
kan begynde med at afsløre for Røde Rose, at det er
hr. Oløe, hr. Boas Jensen, det daværende kommunisti
ske medlem af borgerrepræsentationen, hr. Ludvig
Hansen, og den øvrige borgerrepræsentation, der ved
et magelæg i 1971 reelt har forpligtet sig moralsk til
at gøre det, som byplanudvalget v il gøre ifølge den be
tænkning, der kommer fra byplanudvalget om en by
planvedtægt for det pågældende område.
Det, der skete, var, at man ved et magelæg med
bygningsforbundene afkøbte dem et areal ud mod
Dagmarsgade, et areal, som de i givet fald kunne have
benyttet til en udvidelse af deres forbundsbygning, at
de i samme sammenhæng gjorde opmærksom på, at de
havde en forkøbsret til den nævnte matr.-nr. 5673,
der er nabomatrikel til den m atrikel, hvor de i øjeblik
ket har bygget, og at man gav dem en forkøbsret til
en del af m atr.-nr. 1051, som i byplanvedtægten er
udlagt til offentlige formål. Man har altså købt et
areal af dem, som rummede nogle udvidelsesmulighe
der, og man har i forbindelse med magelægget accep
teret deres udvidelsesmuligheder ad anden vej.
Det, der derefter er sket, er, at der er kommet
et forslag til byplanvedtægt med et vejanlæg, der gik
igennem det område, de havde forkøbsret til, og hvor
de efter magelægsforhandlingerne måtte have beretti
get forventning om at kunne udvide deres forbunds
bygning. De har protesteret, og man har bøjet sig for
deres protester og sagt: det er muligt, vi juridisk har
ret til at føre den vej igennem, men vi finder ikke,
det v il være rim eligt 2 år efter gennemførelsen af
dette magelæg at fratage dem de rettigheder, vi har
respekteret som led i magelægget.
Jeg v il derfor sige, at det som tidligere nævnt er hr.
Boas Jensen, hr. Oløe og det daværende kommunisti
ske medlem, hr. Ludvig Hansen, og os andre, der har
indføjet den begrænsning i det til offentligt form ål ud
lagte areal, og i hvert fald nogle af os føler os for
pligtet til at stå ved, hvad vi har vedtaget for 2 år
siden i forbindelse med et magelæg med fagforbun
dene.
Børge Oløe: Med hensyn til det af hr. Niels Ander
sen lige nævnte, synes jeg, der også er grund til at
gøre opmærksom på, at på samme tid, som det blev
fø rt frem , at kommunen havde en eller anden moralsk
forpligtelse, bestred jeg i byplanudvalget denne moral
ske forpligtelses rækkevidde og gjorde opmærksom
på, at her havde vi en chance for at udlægge det til
offentligt form ål på en sådan måde, at vejen blev
tvunget igennem. Der står nemlig ingen steder, at de
har ret til at fa lagt denne vej om, og det var denne
ret, jeg bestred. De har ikke denne ret, og at man har
været mere velvillig over for en grundejer end over
for en social institution synes jeg er bemærkelses
værdigt.
Niels Andersen: N år jeg understregede, at der var
tale om en moralsk forpligtelse, er det, fordi hr. Oløe
har ret i, at der ikke er tale om nogen juridisk for
pligtelse for kommunen til ikke at genere dem ved at
udlægge området til offentligt areal eller noget andet,
men det ville dog være mærkværdigt, hvis man først
frakøber dem det areal, der rummede en udvidelses
mulighed, på en tid hvor de har en rimelig forvent
ning om at kunne udvide ad anden vej og derefter fra
tager dem denne udvidelsesmulighed.
Det ville være en efter m in mening meget tvivlsom
måde at anvende de muligheder på, lovningen i øvrigt
giver kommunen, når der findes en rimelig anden løs
ning på problemet.
1.
næstformand
(Alsing Andersen):
H r. Oløe til denne
del af debatten.
Børge Oløe: Det er alt sammen til denne del af de
batten.
Der skete det, at kommunen skitserede en mulighed
for en vejføring, der i nogen grad kunne imødekomme
Røde Roses forventninger, ikke helt, men dog i nogen
grad. Denne vejføring kunne have været fø rt igennem,
og den kunne have været ført igennem uden væsentlig
gene for grundejeren.
Han påstår herefter, at der er en gene ved det.
Jeg gør opmærksom på, at denne grundejer ikke er en
privat grundspekulant, det er en forbundsbygning, det
er fagforeninger, og man skulle tro, at fagforeninger
i hvert fald havde så megen social forståelse, at de
ville bøje sig for argumenter af den art, som der her
kunne føres frem om, at der var mere behov for sociale
institutioner end for en sådan håndhævelse af en
moralsk ret.
Niels Andersen: Men det ændrer dog ikke det for
hold, at forbundet med god ret ville kunne føle sig
snydt, hvis kommunen havde anvendt sin juridiske
ret.
Peder Boas Jensen: Først til hr. Niels Andersen.
Han har selvfølgelig ret i, at jeg såvel som hr. Oløe, hr.
Ludvig Hansen og resten af forsamlingens medlemmer
i 1971 stemte for denne magelægsordning, og det er
jeg på nuværende tidspunkt meget ked af, at jeg
gjorde, men jeg kan ikke se, at det gør sagen så for
færdelig meget bedre.
I øvrigt har jeg stadig væk ikke begrebet - men det
kan godt være, at det skyldes, at jeg ikke var til
strækkeligt opmærksom i 1971 - hvordan kommunen
i en magelægsordning med bygningsforbundene kan
være forpligtet til at skaffe bygningsforbundene en
forkøbsret over en anden privat ejendom. Jeg kunne
forstå, hvis det var en af kommunen ejet ejendom.
Må jeg så dernæst sige, at hr. Niels Andersen har
faktisk været opmærksom på sagen i 1971. Jeg var
som sagt ikke opmærksom på den. Jeg synes, det er
undskyldeligt, at man ikke kan vide alt om alle de
rævestreger, der bliver lavet på Rådhuset, men jeg
synes, at hvis man dengang faktisk var opmærksom
på sagen, havde man haft en pligt til allerede den
gang at protestere her i salen, sådan at vi andre var
blevet delagtiggjort i den viden, men det gjorde hr.
Niels Andersen ikke.
Dernæst til den fungerende borgmester, hr. Brank,
til hr. C arl-E inar Jørgensen og også til en vis grad til