246 / 540
245
N år man ikke allerede dengang, da v i sammen med
kommunalarbejderforbundet frem lagde ønsker herom,
ville tage konsekvenserne og etablere et seminarium
for plejepersonale, så må det i hvert fald være vig
tigt, at kommunen sørger for at reservere arealet til
et sådant seminarium og vel at mærke på en sådan
måde, at arealet kan frigøres, når der er brug for det.
I parentes bemæ rket ligger denne grund ikke alene
tra fik a lt gunstigt, men den ligger også således, at
der inden for en afstand af 2 km fra denne grund
findes en halv snes plejehjem og 5-6 hospitaler, hvilket
frem byder visse praktiske fordele.
Dette fører m ig naturlig t over til Røde Rose. I
magistratens 3. afdeling - og jeg ved, at det samme
gælder magistratens 4. afdeling - har vi altid følt, at
det var fornuftige folk at tale med, og vi har da aner
kendt, at de lægger et stykke alvorligt arbejde i deres
argumentation og også i det materiale, de frem læg
ger. D erfor er det noget skuffende for os at konstatere,
at de ikke alene er uimodtagelige for argumenter og
meget ensidigt efter vor opfattelse optaget af deres
egne problemer, men også har en vis evne til at over
høre det, der ikke passer helt i deres kram . Og det
har bl. a. åbenbart ikke gjort in dtryk på dem at høre
om vore sem inarieplaner og om de ældres problemer.
V i har støttet Røde Rose med flere projekter, og v i er
parat til yderligere samarbejde, men forudsætningen
har væ ret og må fremdeles være, at gruppen ikke
overdimensionerer sine projekter eller, for at bruge en
moderne vending, ikke har et højere ambitionsniveau,
end den kan stå model til.
V i synes, at samarbejdet er forløbet godt på mange
punkter, når det gælder de institutioner, der h idtil er
etableret, og vi har derfor også hen ad vejen regnet
med, at det m åtte være m uligt at få et fornuftigt sam
arbejde om den institution, der er tale om her i aften.
V i har fo rklaret Røde Roses repræsentanter, at der
er behov for daginstitutioner i kvarteret, og at vi er
indstillet på at dække behovet bl. a. ved at etablere
først mobile institutioner, senere permanente insti
tutioner i Rådmandsgadebebyggelsen. Men det må
være kommunale institutioner og mobile institutioner
af hensyn til frem tidsplanerne. Herved må også tages
i betragtning, at vi i alt har 7-8 projekter vedrørende
dette kvarter under planlægning.
V i kan i 3. afdeling ikke gå med til, at der investe
res penge i et m illionprojekt af den foreslåede art, når
arealet inden for en forhåbentlig overskuelig tid skal
ryddes til fordel for en endelig bebyggelse. Og jeg
går da ud fra, at man her i salen meget vel kan fore
stille sig, at det v il være svært at få en hvilken som
helst p rivat kreds til at acceptere nedlæggelse af en
solid institution, hvis væ rdi til den tid nok svarer til
et par m illioner kroner, selv om den erstattes af insti
tutioner, der indbygges i den endelige bebyggelse.
Jeg mener, at vi har gjort alt for at forklare pro
blemet, og når jeg læser Røde Roses fremstilling, kan
jeg ikke frigøre m ig for en fornemmelse af, at man
her har manipuleret med 3. afdelings udtalelser. Det
er givet, at Røde Rose fra allerførste fæ rd har fået at
vide, at man nok ville hjælpe dem til en institution,
men ikke på dette sted.
T il slut v il jeg da gerne for god ordens skyld un
derstrege det, som også er sagt i den udtalelse, der
følger med dagsordenen: noget modsætningsforhold til
4. afdeling foreligger ikke i denne sag. V i har tvæ rt
imod et udmærket samarbejde med 4. afdeling, og
vi håber da i 3. afdeling, at det snart lykkes at få
vedtaget det byplanforslag, som er under udvalgs
behandling.
Jeg har i aften fået at vide, at sagen blev fæ rdig
behandlet af byplanudvalget i går, og at magistratens
4. afdeling agter at forelægge sagen til beslutning for
BR inden denne samlings udløb.
Og for at der nu ikke skal være nogen tv iv l i hr.
Peder Boas Jensens sind, v il jeg gerne tilføje, at han
ikke behøver at lægge så forfærdelig meget vægt på
»Røde Roses meget detaljerede oplysninger«. Jeg
føler mig meget overbevist om, at magistraten er uden
skyld i de forståelsesvanskeligheder som Røde Rose
åbentbart har. Der er virkelig ofret megen tid på
at forklare Røde Rose tingenes sammenhæng, netop
fordi vi havde indtryk af, at det var folk, der virkelig
var ræsonable. Jeg har personlig haft en lang samtale
med en repræsentant fra Røde Rose og det, som jeg
sagde i den samtale, sammenholdt med det, som man
kunne læse sig til af et brev, jeg sendte den 19. juni
1973 under en konstitutionsperiode, burde have gjort
situationen helt klar for gruppen.
A t der i april 1972 blev udtalt sympati for Røde Ro
ses planer, betyder jo ikke nødvendigvis, at gruppen
dermed har fået tilsagn om at kunne disponere over
den bestemte grund, talen er om i Rådmandsgade, og
desuden var situationen jo også i økonomisk hen
seende anderledes, end den er nu. D et forekommer
mig, at Røde Rose hæ fter sig for lid t ved de økono
miske perspektiver, siden gruppen går i gang med
at projektere på grundlag af nogle rent orienterende
samtaler.
I øvrigt forstår jeg hr. Boas Jensen således, at han
er helt på bølgelængde med 3. afdeling i spørgsmålet
om, at institutionen skal være mobil og kommunal.
Så er vi jo enige, men det er altså ikke en sådan insti
tution, Røde Rose har ønsket. Hele denne sag er alene
opstået, fordi Røde Rose har insisteret på, at denne
gruppe v il lave en selvejende institution på denne
grund og med en bygning, som nok er let i konstruk
tion, men ikke mobil, medens man ikke v il acceptere
en kommunal institution med virkelig mobile byg
ninger.
Hvis hr. Boas Jensen er enig med m ig heri, kan det
da kun glæde mig.
Jeg finder det ikke urimeligt, at vi i magistratens
3. afdeling venter med at fremkomme med konkret for
slag, indtil byplanforslaget er vedtaget af borgerre
præsentationen.
V i har et fuldt udarbejdet projekt til en mobil in
stitution til 64 børn - det er den model, der blev lavet
til beredskabsarealet på Vestre Kirkegård.
Dette projekt, der er udarbejdet af stadsarkitektens
direktorat, tilgodeser de krav, der med rimelighed
kan stilles til en sådan institution, og anskaffelsessum
men ligger væsentligt under, hvad der i dag må reg
nes med ved alm indeligt byggeri. D et er 3. afdelings
hensigt at udnytte de udarbejdede planer også til op
stilling på Rådmandsgadetomten, når den er ryddet.
H r. Boas Jensen mener, at den er ryddet til ju n i 1974.