251 / 540
250
Magistraten har dernæst understreget, at årsagen
til, at magistraten har begrænset sig til en disposi
tionsplan for Dagmarsgade-kvarteret, bl. a. e‘r, at ma
gistratens 4. afdeling fra forskellig side har væ ret an
modet om at tilvejebringe det fornødne grundlag for
udarbejdelsen af partielle byplaner inden for dette
område (bl. a. med henblik på kommende saneringer,
idet forslag til saneringsplaner skal være ledsaget af
byplanvedtægtsforslag). Udarbejdelsen af en disposi
tionsplan for et større område ville have krævet mere
tid, og afdelingen har været interesseret i, at arbejdet
med enkeltstående dispositionsplaner ikke unødigt
skulle forsinke tilvejebringelsen af en revideret gene
ralplan for København.
D et er udvalgets opfattelse, at en disponering af
området er vanskeliggjort dels af dispositionsplanom
rådets begrænsede udstrækning, dels af den i området
allerede besluttede og igangværende bebyggelse, - for
hold, som i væsentligt omfang indskrænker mulighe
derne for en fu ldt tilfredsstillende planlægning.
D et er im idlertid også udvalgets opfattelse, at ved
tagelsen af en dispositionsplan som grundlag for kom
mende byplanvedtægter og adm inistrative afgørelser
er nødvendig for under de givne forudsætninger at
sikre den bedst mulige frem tidige disponering af om
rådet.
Udvalget lægger tillige megen vægt på, at en gene
ralplan for hele byen fremmes mest muligt.
Udvalgets fle rtal finder det derfor ikke forsvarligt at
foreslå fornyede, tidskrævende overvejelser, som ville
forsinke såvel vedtagelsen af påkrævede retningslinier
for dispositioner i dette område som generalplanen.
Udvalget, der er enig med magistraten i den med
dispositionsplanforslaget tilsigtede nedsættelse af den
nuværende gennemsnitlige udnyttelsesgrad på 1,6, har
over for magistraten fremhævet, at såvel det inden for
dispositionsplanområdet i det sidste 10-år fuldførte
byggeri, som det under opførelse værende boligbyg
geri, har væ ret præget af en høj udnyttelsesgrad.
Dispositionsplanens målsætning med hensyn til udnyt
telsesgraden v il derfor ikke kunne realiseres inden for
en meget betydelig årrække, såfremt de nuværende
lav t udnyttede arealer benyttes til bebyggelser med
høje udnyttelsesgrader. Udvalget har specielt henvist
til, at igangværende boligbyggeri ved Dagmarsgade
har en væsentlig højere udnyttelsesgrad (nemlig 2,0 og
1,4) end den foreslåede, samt til, at bestemmelsen om,
at den maksimale udnyttelsesgrad ved frem tidige byg
gesager forudsættes ikke at måtte overstige 1,25, dog
med mulighed for et tillæg på 30 pct., hvor magistra
ten skønner det rimeligt, ikke indeholder fornøden
garanti for, at udnyttelsesgraden som altovervejende
hovedregel bliver fastholdt på 1,25.
Magistraten har h ertil bemærket, at Dagmarsgade-
kvarteret er beliggende i 2. grundkreds, hvori bygge
loven hjem ler ret til en udnyttelsesgrad på 2,0. Så
frem t en grundejer derfor ønsker at henholde sig til
byggeloven og ikke til dispositionsplanens forslag om
en udnyttelsesgrad på 1,25 (idet dispositionsplanen
ikke er bindende for grundejeren), v il det være nød
vendigt at fastlægge udnyttelsesgraden ved en byplan
vedtægt.
I den udstrækning, fornyelsen af boligområderne
tilrettelægges gennem partielle byplanvedtægter, vil
udnyttelsen kunne begrænses ved indsættelse af be
stemmelser om en udnyttelsesgrad på 1,25 dog med
mulighed for en forøgelse. Magistraten er enig i, at
en forøgelse med in d til 30 pct. kun bør gives, når den
miljømæssige kvalitet ikke derved forringes.
Magistraten har i øvrigt fremhævet, at ønsket om
at modvirke, at de nuværende lavt udnyttede arealer
benyttes til opførelse af boliger med væsentlig højere
udnyttelsesgrader, i betydelig udstrækning er tilgode
set i dispositionsplanforslaget.
Udvalget er betænkelig ved, at der - under hensyn
til det allerede tilladte byggeri og til, at der ved ny
byggeri på hidtil extensivt udnyttede arealer og først
på et senere tidspunkt en udtynding ved nedrivning
af eksisterende boligbebyggelse - i en betydelig år
række v il være udsigt til en uønsket høj udnyttelses
grad.
Udvalget er derfor af den opfattelse, at dispositions
planen i stærkere grad end foreslået bør modvirke
denne tendens.
Udvalget er bl. a. også af den grund enig i, at der
snarest bør udarbejdes byplanvedtægter for de enkelte
områder.
Udvalget skal derfor
foreslå,
at punkt 4 under af
snittet »sammenfatning«, side 38, erstattes af følgende:
4. D er udarbejdes byplanvedtægter for dispositions
planområdets delområder.
5. Der tilsigtes en nedsættelse af den nuværende
gennemsnitlige udnyttelsesgrad på 1,6 (den tilladte
udnyttelsesgrad ifølge byggeloven er 2,0). Den maksi
male udnyttelsesgrad for dispositionsplanområdet, i
byplanvedtægter og ved frem tidige byggesager fast
sættes til 1,25. Tillæ g på in dtil 30 pct. kan kun med
deles i ganske særlige tilfæ lde, hvor afgørende forud
sætninger m åtte begrunde dette. I sådanne tilfæ lde
skal sagen forelægges borgerrepræsentationen.
I dispositionsplanforslaget er der regnet med en
maksimal bygningshøjde på 5 etager ved nybyggeri,
hvilken stort set svarer til den maksimale bygnings
højde i den nuværende bebyggelse.
På spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse om
bygningshøjde v il gøre det nødvendigt for magistraten
at tillade, at udnyttelsesgraden på 1,25 øges med 30
pct. op til den nuværende gennemsnitlige udnyttelses
grad på 1,6 ved ethvert byggeri, har magistraten an
ført, at de 5 etager, der er nævnt som en maksimal
bygningshøjde i dispositionsplanforslaget, ikke er en
bygningshøjde, der skal nås ved ethvert byggeri, men
en øvre grænse, som må overholdes, uanset om af
standsforholdene giver mulighed for større bygnings
højde.
Vedrørende begrundelsen for, at der ikke i dispo
sitionsplanen er fastsat en højeste grænse for hus
dybden, er det under samrådet oplyst, at magistraten
ikke har skønnet det hensigtsmæssigt at optage en så
dan generel begrænsning i dispositionsplanen, idet der
fremover i området v il komme så mange forskellig
artede bebyggelser, f. eks. institutioner, erhverv og
p-huse, som stiller andre krav til husdybden end f . eks.
boligbebyggelse. H vor det skønnes nødvendigt at fast
lægge en maksimumshusdybde, kan dette om fornø
dent til enhver tid sikres gennem en byplanvedtægt.
Vedrørende begrundelsen for, at fornyelsen af be
byggelsen inden for dispositionsplanområdet overvej
ende af magistraten er forudsat baseret på den nu
værende karréstruktur, har magistraten henvist til,
at Dagmarsgade-kvarteret generelt er bygget op efter
karréprincippet med lukkede gade- og gårdrum. En
omdannelse efter dette princip v il kunne foregå suc
cessivt, og der vil til stadighed være mulighed for at
indpasse ny bebyggelse i den ekisterende.
Ydermere er der i karréform en muligheder for at
arbejde med lukkede gade- og pladsrum som kommu
nikationslinier i byen og med varierede lukkede gård