250 / 540
249
han siger, vi behandlede her i forsamlingen - det ved
jeg godt - den 21. februar, altså før valget, så må jeg
have lov til at gøre-opmærksom på, at m it forslag blev
stillet den 8. januar, altså også før valget, og jeg ville
sådan set mene, det var meget rimeligt, om udvalget
i samråd med magistraten blev orienteret om et sådant
forslag til beslutning stillet af en borgerrepræsentant i
borgerrepræsentationen. Og hvis man nu havde været
orienteret om m it forslag, ville jeg egentlig også mene,
at det ville have væ ret meget fornuftigt, om man havde
taget m it forslag op til behandling samtidig med den
betænkning, der forelå fra daginstitutionsudvalget,
men jeg kan forstå, at man ikke i daginstitutionsudval
get har fået den orientering fra borgmesteren, og det
er jo på den måde, at mange misforståelser opstår.
Niels Andersen: Jeg skal forsøge at uddybe, dels
hvad det er, hr. Boas Jensen tiltrådte i 1971, dels hvad
det er, vi har diskuteret i byplanudvalget i går, idet
der på byplanudvalgets møde lå et foreløbigt udkast
til en udvalgsbetænkning for byplanvedtægten for det
område, vi taler om nu. D er står i byplanvedtægten
om de vejanlæg, vi taler om, at magistraten over for
udvalget har oplyst, at den efter omstændighederne
kan acceptere den af grundejerne foreslåede ændrede
placering af parkerings- og adgangsarealet, dog såle
des at byplanforslagets placering realiseres, såfremt
forbundet på tidspunktet for adgangsarealets anlæg
måtte afstå fra sin forkøbsret o. s. v. Der v il altså blive
optaget forhandling om forkøbsrettens gyldighed.
Hvad det andet spørgsmål angår: hvornår og i hvor
lang tid forkøbsretten gælder, står der i magelægs
betingelserne, at forkøbsretten principielt tidsmæssigt
er ubegrænset, og det har hr. Boas Jensen altså til
trådt i 1971. Jeg håber ikke, det skal være nødvendigt
at klargøre på flere punkter, hvad der skete i 1971,
ellers kan hr. Boas Jensen låne dette eksemplar af
forhandlingerne, jeg står med, det er nok nemmere.
Det af Jørgen Tved fremsatte forslag om sagens hen
visning til daginstitutionsudvalget blev
forkastet
med
32 stemmer mod 7. I henhold til forretningsordenens
§ 10, stk. 2, tilførtes det forhandlingsprotokollen, at
Åge Amstrup, Knud Brørup, Johan Lassen og Børge
Oløe undlod at stemme.
Det af venstresocialisternes gruppe fremsatte forslag
til beslutning
forkastedes
herefter med 33 stemmer
mod 6.
Vi var meget spændte på hvad det var der havde stået i Daginstitutionsudval
gets beslutningsreferat om os. Da vi fik fat i det, stod der at der først skal
være midlertidige kommunale institutioner på grundene, siden blivende som be
regnet i Dispositionsplanforslaget. Samtidigt sagde man "at Magistraten ville
imidlertid søge at hjælpe gruppen (os!) til etablering af en institution et an
det sted, eventuelt i forbindelse med frigjorte forretningslokaler eller lig
nende, måske også i form af en karréinstitution".
Det var, og er vi stadigvæk taknemlige for, men vi var også spændte på hvad
der ville komme ud af det, når byplanforslaget blev behandlet. Det skulle også
ske i perioden mellem valget og den nyvalgte kommunalbestyrelses tiltræden, og
behandlingen blev slået sammen med dispositionsplanforslagets behandling. Det
skete den 28. marts, og gik, efter Borgerrepræsentationens eget referat, sådan:
238/72 og 452/72.
- Følgende 2 udvalgsbetænkninger fra byplan- og
trafikudvalget forhandledes derefter under ét:
238/72.
1)
Dispositionsplanforslaget for Dagmarsgade-kvar-
teret.
Betænkningen var sålydende:
»Med skrivelse af 4. september 1972 har magistraten
fremsendt forslag til
dispositionsplan for del af Ydre
Nørrebro, begrænset af Mimersgade, Jagtvej og Nørre-
brogade
(Dagmarsgade-kvarteret).
I borgerrepræsentationens møde den 5. oktober 1972
(B. F. 1972-73, s. 614-17) blev sagen henvist til byplan-
og trafikudvalget, der med K. B. Lundberg som for
mand og ordfører den 20. marts 1974 har afgivet nær
værende betænkning.
I udvalgets behandling af denne sag er indgået et
betydeligt materiale, især en skrivelse af 27. februar
1973 fra Nørrebro lokalråd samt en række henvendel
ser fra »Røde Rose/den foreløbige kvartersforsam
ling«. E fter henstilling fra sidstnævnte har byplan- og
trafikudvalget bl. a. afventet fremkomsten af det sa
gen vedlagte supplement til dispositionsforslaget, da
teret den 11. maj 1973, som er udarbejdet af Røde
Rose i samarbejde med arkitekt Peter Bredsdorffs
tegnestue.
Repræsentanter for lokalrådet og Røde Rose har
endvidere haft foretræde for udvalget og herunder
haft lejlighed til at redegøre for deres synspunkter.
På baggrund af de i udvalget stedfundne forhand
linger samt det ude fra modtagne materiale har udval
get stillet magistraten en række spørgsmål. De væ
sentligste vil blive om talt i det følgende.
Udvalget har forespurgt, om Dagmarsgade-kvarteret
er et naturligt afgrænset område, eller om det ikke
havde været mere hensigtsmæssigt at lade planen om
fatte et større sammenhængende område af Ydre N ør
rebro.
Magistraten har hertil bemærket, at dispositions
planforslaget for Dagmarsgade-kvartert er et eksempel
på en dispositionsplan, fremkommet i anledning af
aktuelle ændringer og byggeønsker koncenterret i om
rådet, som man gennem en dispositionsplan har ønsket
at åbne stærkere styringsmuligheder over for. Det er
endvidere magistratens opfattelse, at med den gennem
gang af hele Ydre Nørrebro, der er givet i det ind
ledende afsnit, og som danner forudsætning for dispo
sitionsplanen, er der opnået sikkerhed for, at de om
dannelser inden for Dagmarsgade-kvarteret, som dis
positionsplanforslaget anviser, ikke går på tværs af
eventuel senere planlægning i denne del af byen.