35 / 540
32
Det første initiativ skulle hjælpe os til større lighed i grupperne. Vi var
kede af, at det var så svært for os at undgå en slags ekspertstatus og ville
gøre et forsøg på at fortælle alle i institutionsgruppen alt, hvad vi vidste
om reglerne for hvordan vi skulle få institutionerne, så vi kunne blive "lige
kloge", og vi nogle mindre vigtige personer. Institutionsproceduren - som vi
kom til at kalde den - skulle være færdigen lille måned efter blad 4's, fri
tidshjems og -klubs bladets omdeling.
Det andet initiativ var lidt mere langsigtet og skulle dels hjælpe os til
et bredere sammenhold i kvarteret, dels til et jævnt samarbejde grupperne imel
lem. Vores deltagelse i de forskellige grupper, havde bragt os til erkendelse
af vores svaghed - vores styrkes, de mange gruppers sagsrettede virksomheders
bagside - vores desorganisering, og den dermed forbundne mangel på regelmæssig
og tværgående kommunikation. Det var en mangel vi selv kunne afbøde de værste
følger af, gennem vores deltagelse i de mange grupper. Vi gjorde også vort bed
ste for at overkomme det, men indså at viikke kunne det i længden - og ville
det heller ikke. Det ville være i åbenlysmodstrid med vores ønske om lighed
blandt os i kvarteret, såvel med hensyn til indsigt i hvad der skete - som i
indflydelse på, hvad der skal gøres. Dette så vi en mulighed for at råde bod på
gennem vedtagelse om jævnlige møder mellem repræsentanter for de forskellige
grupper i kvarteret. En vedtagelse heraf var imidlertid betænkelig af to grun
de. Den ene var, at den sagsrettede virksomhed i grupperne slugte så megen tid,
at det ville være svært for de fleste at påtage sig repræsentationen på det
tidspunkt. Selvom mangelen var aktuel, kunne den således ikke afhjælpes lige
med det samme. Den anden grund var hensynet til den del af os i kvarteret, der
ikke var aktive i de grupper vi var i forbindelse med, men som eksisterede og
varetog interesser, som det var uundgåeligt at en sådan fælles forsamling ville
komme til at berøre. Ordningen skulle derfor omfatte flere grupper end dem, der
allerede kendte hinanden, og flere end vores aktuelle og begrænsede interesser,
hvis vi skulle undgå unødvendige og uhensigtsmæssige stridigheder i kvarteret.
Vi så en mulighed for at forene de forskellige hensyn ved at foreslå opret
telsen af en selvejende institution i kvarteret, hvis bestyrelse skulle udgøres
af repræsentanter fra de forskellige interessegrupperinger i kvarteret, og hvis
formål skulle være tvedelt. Institutionen skulle dels sørge for, at der tilflød
kvarteret pengemidler, og for at få dem fordelt til hele Røde Roses bedste,
dels formidle kontakten mellem interessegrupperne, og når det var hensigtsmæs
sigt, kontakten mellem os og omverdenen. Den nye, der var kommet til i vores
gruppe, skulle undersøge kvarterets muligheder for at udnytte reglerne om selv
ejende institutioner gennem en fornuftig organisering og komme med et oplæg.
Det ville vi så bearbejde og fremlægge til diskussion senere på året.
Bladet om fritidshjemmene og klubberne blev omdelt den dag det skulle, men
se evt.
det blev med hiv og sving. Det skulle laves på samme måde som bladene blev det,
nr.4, s
da initiativgruppen var hel. Det var jo mere nødvendigt nu hvor vi både var
"nye og gamle", der skulle vide lige meget og mene det samme. De forberedende
møder gik som de skulle, troede vi. Da vi en tidlig lørdag morgen samledes til
den endelige sammen- og renskrivning, viste det sig, at vi havde talt forbi hin
anden. Fritidspædagogen vidste kun noget om den daglige drift af fritidshjemme
ne og fritidsklubberne. Hverken noget om det mere overordnede, eller om hvad
samfundets mening med disse institutioner for de skolesøgende børn egentlig var.
bilag
.358