465 / 540
464
3
værks tedsbygning, som fylder det meste af garden, og er
vurderet t i l kr.
600
.
000
- Nar den sidste le je r er fly tte t
ud senest t i l efte rå re t, kommer nedrivningen samt lyset
og en d e jlig gårdhave med legeplads. En foreløbig følge
af samarbejdet i denne karre, er dannelsen af beboerforeningen Odin, der nok skal blive rammen om meget godt.
Beboerne i karreerne mellem Balders Plads og Tagens-
vej, samt mellem Mimersgade og Frejasgade holder også^ved.
Begge sted er har de afleveret deres tegninger over gårdens indretning t i l kommunen. De er blevet venligt modtaget og har fået bekræftelse på, at de har ret t i l at fa
gårdene ordnet. Begge steder kniber det im idlertid med,
at få kommunen t i l at tage sig sammen t i l , at læse nogle
genstridige ejere teksten. Bagerlauget ejer en stump af
karreen ved Baldersgade, og Arbejdernes Kooperative Byggeforening (AKB) ejer den ene side af karreen ved Mimersgade. Det er beklageligt, at vi skal kæmpe med bagerlauget for at få det t i l at være so c ialt, men at vi også
skal tvinge en af vores egne kooperationer t i l at være
det, er nærmest u fa tte lig t.
I januar 1971 dannedes to forældregrupper, der v ille
skaffe børnene og sig selv bedre forhold ved oprettelse
af børnehaver. Arbejdet med at finde egnede muligheder
i kvarteret var så s to rt, at kun den ene holdt ud.Efter
sommerferien åbner den ene udflytterbørnehave, for
2
o
børn fra kvarteret i skoven Ganløse Eget. Den far sam
lingssted i Baldersgade, hvor der b liver in d rettet "Tul
lested" for kvarterets hjemmegående forældre, og dagple-
jemødrene kan komme med deres børn, sa de kan lære hin
anden at kende.
I januar - maj 1971 samledes der herudover to forældregrupper, der dels v ille hjælpe de mindre børn med en vug
gestue, dels de store med et fritidshjem . Begge har haft
svært ved at finde husrum, mer. åbner nu hver en børneinstitu tio n t i l v in ter. En i Keimdalsgade t i l 4o børn i 0-8
års alderen, og en i Rådmandsgade t i l 64 børn i 0-12 års
alderen.
Samarbejdet har endvidere medført, at der er lavet en
børnepasningsordning i k varteret, hvor forældrene skiftes
4
t i l at passe børnene i vuggestuen Røde Rose 1, der er
s til le t t i l rådighed om aftenen mandag t i l torsdag.
hvem
_
står
_
så
_
bag
_
dette
_
blad
?
In itia tiv e t t i l udgivelsen blev taget på et fæ llesmøde mellem grupperne i september 72, efte r o ffe n tlig gørelsen af kommunens forslag om, hvordan den ene halvdel
af vores kvarter skal "udvikles". - d isp o sitio nsp lan fo rslaget for "Dagmarsgadekvarteret", området mellem Mimersgade og Nørrebrogade.
Vi indså, at planen er fa rlig . Hvis den vedtages i
sin nuværende form, b liver det endnu sværere for os at
forbedre forholdene i vores kvarter.
Der var im idlertid for tra v lt i grupperne t i l , at vi
kunne b liv e mange om arbejdet med fo rslaget. Derfor afta lte v i , at de der kunne påtage sig det, skulle undersøge planen nøjere og fortæ lle om, hvad de fandt ud af.
Der var sto rt set en fra hver af grupperne, der kunne
- og på den måde blev dispositionsplangruppen dannet. Siden har godt lo mennesker brugt meget af deres f r itid
t i l at undersøge planen og forholdene i kvarteret. Det
er os, der har skrevet dette blad.
Hvad er der sket i mellemtiden?
Planforslaget blev o ffen tlig g jo rt den 4. september 72
og kom t i l
1
. behandling i borgerrepræsentationen a lle rede den 5. oktober.
Den 28. september 72 var vi I
06
personer der afsendte
et brev t i l a lle borgerrepræsentanterne, lokalrådene og
partiernes lokalafdelinger. Vi henstillede t i l dem alle
at medvirke t i l , at forslaget blev sendt tilbage t i l
plankontoret med nye re tn in g slin ie r, så de kunne lægge
vores og børnenes mest almindelige behov t i l grund for
det videre planlægningsarbejde.
Som planen er nu, tilgodeser den ingen i kvarteret.
Den siger ganske v id st, at trafikken, støjen og lu ftfo rureningen skal begrænses, men fo reslår i samme åndedrag,
at adskillige gader åbnes for flere b ile r - med en t i l svarende forøgelse af generne.
Den siger også, at vi skal have mange b ø rnein stitu tio ner og rekreative arealer, men den fo reslår kun o p rettelse af een børneinstitution og en m idlertidig legeplads,
5
samt en gade - mellem 5 etagers huse - som rekreativt
a re a l. Den siger, at vi skal være færre mennesker i kvarter e t, og at der skal være mere lu ft mellem husene - men
den fo reslår også det modsatte her.
Da borgerrepræsentationen behandlede planforslaget}
konstaterede den bare, at den havde modtaget vores brev
- og sendte sagen t i l byplan- og trafikudvalget. Det
kunne v i så snakke med, hvis der var noget. Den borgmeste r, der står bag planen -Wassard - tillo d sig endda at
betvivle at vi havde læst planforslaget.
Ingen af dem vi havde henvendt os t i l - h eller ikke
Nørrebro Lokalråd - v ille tage sagen op, så vi var henv ist t i l at gå videre alene. Derfor fremsendte vi den lo.
januar 1973 et brev t i l byplan- og trafikudvalget. Deri
påpegede vi en række af forslagets mangler og modsigelser, og anmodede samtidig udvalget
01
a at afvente resulta te t a f vores fo rtsa tte undersøgelser. Vi havde på det
tidspunkt fået lovning på hjælp fra Peter Bredsdorffs
byplan-tegnestue, som ligger i Røde Rose. Vi sagde t i l
udvalget, at det kunne regne med at modtage vores rede
gørelse t i l ap ril i år.
Også dette brev sendte vi t i l mange andre med hens tillin g om at gøre noget ved det, heriblandt Nørrebro
Lokalrad, der h eller ikke reagerede denne gang.
Den 27. februar 73 var vi t i l møde med byplan- og
trafikudvalget. Vi fik ikke lov t i l at tale med udvalgsmedlemmerne, men de hørte på os, og modtog et
brev, vi havde med. Heri bad vi udvalget besvare en
del spørgsmål, og gentog vores anmodning t i l det om, at
udsætte den endelige behandling af forslaget t i l efter
a p ril, når de havde modtaget vores endelige redegørelse.
Hvad skal der så ske nu?
Vi v i l høre jeres mening om planen og om vores udkast t i l redegørelse. Vi må mødes og snakke om det, så
vi evt. i fællesskab kan sende redegørelsen af sted.
Det er b l.a . med henblik herpå, at vi har lavet bladet.
Bladet omfatter kun nogle af forarbejderne, fordi vi
er i tidnød. Vi har ikke kunnet nå at lave udkastet t i l
redegørelsen før dette blad skulle ud med indbydelsen
6
t i l mødet. På grund af b l.a . påsken kniber det også med
at få redegørelsen af sted i a p ril. Begge ting kan i-
m idlertid nås, hvis vi får 14 dages udsættelse med afleveringen t i l byplan- og trafikudvalget. Det har vi anmodet om s k r if tlig t, og regner med at få udsæ ttelse.
Udkastet er færdigt og b liv er omdelt t i l mødet den 7.
maj. Herefter kan vi i fællesskab sende den endelige
redegørelse t i l udvalget.
H v o r l e d e s e r v o r e s k v a r t e r
b l e v e t b y g g e t ?
Fra gammel tid var det område, der nu er ved at
blive byplanlagt, en fjern del af den "bymark", som
tilh ø rte hovedstaden, der lå indenfor Chr. 4 .s nu fo rlængst sløjfede volde (langs de nuværende voldgader).
I 1795 brændte 1/3 af byen ned. Det var en økonomisk k atastro fe, men staten var ikke særlig hjælpsom.
Den skænkede b lot byen en strimmel af Kongens Have -
den nuværende Kronprinsessegade —og tvang
0
. år I
800
kommunen t i l at sælge den i princippet fæ lles bymark
t i l private. Herunder også vores kvarter.
Der var jo enevælde dengang, og byen stod yderst
svagt, når staten stille d e krav. En stor del af de area ler, som lå mellem byen og Jagtvejen^avde staten forlængst taget fra byen t i l øvelsespladser for m ilitæ ret
- fælledparken er en re st heraf. For de øvrige arealer
fra voldene ud t i l Jagtvejen var det bestemt, at der
kun måtte opføres bebyggelse der var lav og som le t
skulle kunne brændes af, for ikke at kunne yde en angribende fjende dækning!
Da indbyggertallet stadig voksede, var byen indenfor
voldene meget tæt bebygget. Derfor var der en vis privat
interesse i at købe grunde t i l bebyggelse udenfor Jagtv ejslinien , selv om området lå meget langt fra byen. Men