466 / 540
465
havde en borger penge og en privat karet kunne han
f.eks.
herude bygge sig et landsted (datidens statussymbo
l).Han kunne også bygge sig en virksomhed for at tjene endnu flere penge. De, som skulle arbejde her, måtte så enten bosætte sig herude e lle r vandre derud inde fra byen
tid lig t om morgenen og tilbage om aftenen.
Den bebyggelse, som udviklede sig mellem Jagtvejen og
Lygtevejen (som det ydre Nørrebrogade dengang hed), blev
altså et temmelig blandet kvarter. Med den voksende indvandring af arbejdere t i l de nye in d u strier, som begyndte
o. 185o kunne byggespekulanter også opføre små boliger
t i l udlejning herude.
Samtidig med at indvandringen t i l byen tog t i l , erkendte m ilitæ ret, at den gamle befæstning ikke mere var nogen
nytte t i l . Der var ad skillige europæiske storbyer som a llerede havde s lø jfe t deres volde og e rs ta tte t dem med
"fremskudte fo rter". I 1852 ophævede staten så pludselig
byggeforbudet på hele området mellem Jagtvejen og søerne.
På d e tte tidspunkt var enevælden nu afsk affet og afløst af "frihed", ihvertfald for dem, der ejede noget at
bruge den t i l : Fri konkurrence, f r i rådighed over den
jord, man ejede o .s.v .
Der blev også større frihed for byerne - "kommunalt
selvstyre". For Københavns kommune, den stø rste og rig este i landet, blev friheden i forhold t i l staten meget
stor. Det "tilsy n ", som staten i princippet skulle føre
med kommunerne, blev efterhånden re t begrænset for Københavns vedkommende.
Med det ophævede byggeforbud mellem søerne og Jagtvejen kunne byggespekulanterne holde deres indtog på det
indre Nørrebro. Presset fra landarbejderne, som søgte
ind t i l de nye in d u strier var så s to r t, at d ette kvarter i løbet af 2o-25 år var fu ld t bebygget. I brokvarterernes første å r tie r var der ta le om re t små "konsortier" (f.e k s . en mand med penge at skyde ind plus en
håndværker, som skød s it arbejde ind). Begærligheden
var så sto r, at hele dette kvarter - ( Herunder "den sorte
firkant") - blev slum fra starten .
Selvom det dengang var endnu mere upopulært blandt de
styrende at gribe ind i den frie udnyttelse af private
grunde, måtte den værste sundheds- og brandfare dog forebygges. Den første bygningslov kom i 1856. For beboelsesrum
krævede den en m indstestørrelse og en mindstehøjde samt
vindue t i l det " fri" . Bygningerne måtte ikke være højere
end 6 beboelseslag og der blev krævet en yderst beskeden mindste-afstand t i l andre bygninger på samme grund
og t i l naboskel (evt. med høje brandgavle). Af hensyn t i l
brandfaren blev der også krævet adgang t i l to trapper
(men for at gøre byggeriet mere p ro fitab elt blev disse
trætrapper o fte anbragt i samme trapperum!
Efterhånden som det indre Nørrebro var ved at være ud
bygget, flytted e spekulant-ræset t i l Vesterbro. I de sidst
udbyggede dele af Vesterbro blev konsortierne stø rre , regulære "selskaber" med gode bankforbindelser. De magtede
at bygge hele karreer på engang. Sådanne selskaber med deres advokater, arkitekter og ingeniører stod stærkt endog
overfor den stærke Københavns kommune.
Det er k la rt, at hele denne a k tiv ite t nærmere inde ved
byen medførte en langsommere udvikling herude på den anden side af Jagtvejen. Men da grundene im idlertid var b il-
Af Lars Christians Kogebog:
"Goderåd".
Man tager 181 kr. og 30 øre. Demanbringer man i
en lille udlejningsejendom t il en værdi af
50.000 kr. i handel og vandel. Man krydrer med
omkring 12.000 kr. årlig. Resultatet er uforligneligt: ens skattepligtige indtægt nedbringes
med ca. 8.000 kr. årligt, og man kan låne kontante penge. Det koster ganske vist i renter,
men med demkan man yderligere nedbringe sin
skattepligtige indtægt. Man betaler mindre i
skat og får flere penge melle
m hænderne. Og de
kontante lån kan man anbringe
f.ex.i en frugtbringende modernisering af en af ens andre ejendomme eller et nybyggeri. - Jo 181 kr. og 30 øre
er et godt hævemiddel - demkommer man langt med.
ligere her, blev der dog bygget både virksomheder og le je kaserner . Men tempoet var altså så langsomt at man i vores kvarter kan finde eksempler på så at sige a lle bebyggelses- og boligtyper fra disse par menneskealdre.
I 1938 fik Københavns kommune sin endnu gældende byggelov, dengang landets mest moderne (idag den mest forældede)'
På det tidspunkt var det meste af byen udbygget, også det
ydre Nørrebro. Kommunen tillo d dengang, at man for de fo rskellige dele af byen havde bebyggelsestætheder som var
god la tin i forrige århundrede: for brokvartererne, herunder ydre Nørrebro, dobbelt så meget etageareal, som der
var grundareal. Loven er omsider under revision, men kommunen kæmper stadig sammen med grundejerne for så høje ud
nyttelser som muligt.
Vores kvarter har sådan set været heldigt h id til , idet
der under den langsomme udvikling var blevet bygget mange
lave beboelseshuse, lave erhvervs- og lagerbygninger o .l .,
og der var plads t i l træ er. I det store og hele har vores
kvarter in d til nu været langt bedre for børn og voksne
end de indre brokvarterer.
Men nu skal der a ltså udskiftes og fornyes. Nutidens
bygherrer er endnu mere kapitalstæ rke end fo rtid en s, og
der er p ro fit at hente, navnlig i store, lavt udnyttede enklaver, som dem vi har her hos os, og hvor bulldozerne og
kranerne allerede er i fuld gang.
Hvad skal en "stakkels" kommune gøre? kvarterets beboere ønsker et kvarter der er bedst muligt at bo i for dem
og deres børn. De forlanger ovenikøbet at man ly tte r t i l
dem. I de forhandlinger om en ny byggelov for København,
som snart har stået på længe, får beboerne et v is t, temmelig fjern t medhold fra staten. Men konsortier, som opkøber lavt udnyttede grunde, ønsker p ro fit, fle s t mulig
l eJligheder på mindst mulig areal - børnene kan vel lege
ovenpå garagerne; og kommunen, som har undladt at sikre
sig de lavt udnyttede arealer mens de var b illig e , v il
egentlig også gerne have fle s t mulig lejligheder (= nye
skatteydere).
Hvem bliver sorteper i dette magtspil? Er det frem ti-
dens^'sorte firk an t", forchromet slum fra starten , der
er på vej?
10
ca. 188o så kvarteret sådan ud (plan I ) .
"Kløvermarken" blev o. 181o udbudt t i l salg i lange strim ler p a ra lle lt med Jagtvejen. En brændevinsbrænder Aller
købte h ele fire af dem på engang. Hans søn byggede et
l i l l e landsted (indrammet med en li lle c irk el), førte forretningen inde i byen videre - og døde. Hans enke deltog
d riftig t i 185oernes nye grund- og byggespekulation. Hun
fik lagt planer for nye gader, og der opstod et li lle tyngdepunkt i den •■ellers forsinkede bebyggelse herude.