S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

466

ca. 1937 ~ lige før den nugældende byggelov (plan I I ) .

Nu er h ele kvarteret taget i brug. Noget af det nyeste

boligbyggeri finder vi langs Mimersgade, som o. 1925 blev

fø rt ud t i l Jagtvej. Nørrebrogade havde allerede o. 19oo

fået en sammenhængende bebyggelse og var ved at blive et

forretningsstrøg. Den første stø rre, private sanering

var slagtermester Zøllners i den nederst t i l venstre viste

karre mellem Gormsgade og Allersgade i 193oerne. Men sta

dig var der lave bebyggelser og mange store træer.

I 1972 så kvarteret sådan ud (plan I I I ) .

Der er tilsyneladende ikke sket de store ændringer i den

menneskealder, der er forløbet siden 1937. Men de er un

dervej s .

Hvor mange husker kæmpekastanien på hjørnet af Allersgade

og Dagmarsgade? Den lave og urentaMe bebyggelse i denne

karre e r nu to talsan eret (se igen „..aerst t i l venstre).

Ved Gormsgade har vi et forvarsel om d et, der v il ske med

andre lavt udnyttede grunde: "Dispoensationer t i l den

idag højest mulige udnyttelse.

T o t a l s a n e r i n g / h a l v b e v a r i n g

(Thorsgade-Allersgade)

TOMTEN I ALLERSGADE - LEGEPLADS ELLER KORRIDORLEJLIGHEDER?

I løbet af 1969 blev der ryddet en grund i Allersgade

8 -10. Den har ligget tom siden, selv om ejeren havde

byggetilladelse t i l et 6-etagers højt hus med dyre 1-væ-

relses korridorlejligheder, dvs. lejligh ed er, der mod Allersgade kun v il få lys fra nordvest. Yderligere skulle

en stor del af gården selvfølgelig_ opfyldes af parkerings

pladser I

Den forældregruppe, som arbejdede på at skaffe børnene

en legeplads, fandt grunden velegnet. Og de omkringboende

fandt, at pladsen burde ryddes t i l ophold for dem i stedet for at ligge hen som affaldsplads, når der i hele

kvarteret ikke er meget opholdsareal og kun en legeplads.

Legepladsgruppen og en beboerkomitte gik sammen og omdelte en l i l l e folder t i l beboerne i denne og omkringliggende karreer. Beboerne samlede derefter ca 700 unders k rifte r på tre breve, der blev afsendt den 21/3 -72:

Et t i l ejeren af grunden med tilbud om le je e lle r køb.

Et t i l kommunen med anmodning om ikke at forny byggetilladelsen, men i stedet sikre grunden t i l legeplads.

Et t i l Almennyttigt Saneringsselskab med anmodning om at

medvirke t i l en fornuftig anvendelse af grunden.

Det er begrænset, hvad der kom ud af det:

Ejeren påstod telefonisk, at han gerne v ille sælge,men

h elst t i l saneringsselskabet, men har endnu ikke sendt

tilbud t i l hverken saneringsselskabet e lle r os.

Kommunen sendte bare vores brev t i l saneringsselskabet .

Saneringsselskabet v ille , e fte r at have forhandlet med

kommunen, gerne købe grunden, hvilket blev meddelt os og

ejeren den 26/6 -72. Hvis de fik grunden, v ille de dere fte r forhandle med os om m idlertidig leje af grunden t i l

legeplads.

I juni 1972 trykkes så Købehavns kommunes dispositionsplanforslag for Dagmarsgadekvarteret - en plan over

områdets frem tidige bebyggelse, hvori karreen er om talt.

På en tegning foreslås det, at karreen b liv er t i l to

k arreer, og der lægges en ny gade over grunden i A llersgade. Kommunen v il ikke ekspropriere grunden; Og saneringsselskabet er bange for at lægge pres på ejeren af frygt

fo r, at han skal hæve prisen. - Men der er brug for lys

og lu ft i karreen. Og der er mangel på legepladser i

hele kvarteret.

Som det fremgår af næste a fsn it, har vi mulighed for

at få indflydelse på karreens frem tid, og a ltså også pa

fremskaffelsen af opholds- og legearealer.

Dispositionsplanen ta le r kun om en m idlertidig legeplads

og siger næsten in te t om opholdsarealer og andre rekreative områder. Vi må kræve en planlægning, der sikrer os disse nødvendige goder, som loven giver os re t t i l .

HVEM SKAL UDSANERES?

Arbejdet med problemerne omkring vores ønske om en

legeplads har givet os nogle oplysninger om saneringsplanerne fo r karreen Allersgade - Thorsgade.

I Københavns kommunes saneringstidsfølgeplan ( en plan

over, hvor der skal saneres, i hvilken rækkefølge, det

skal ske, og hvad det k o ster), er der allerede næste år

1974/75 afsat 5 m ill. kr. t i l sanering af karreen, samt

yderligere 5 m ill. k r. i 1975/76.

Denne plan siger også, at når en karre skal saneres,

skal der tages hensyn t i l det omgivende kvarters udseende, hvor højt og tæt der er bygget, om der er in s titu tioner nok, om der er fria re a le r, legepladser nr.v., saledes at det kan blive et godt sted at bo for gamle og evt.

nye beboere.

Dette er a lt sammen noget, dispositionsplanforslaget

skulle have anvist løsninger på. Men der står in te t om

det. Hvordan selve karreen kommer t i l at se ud, får man

normalt fø rst at vide, når planen er h elt færdig hos saneringsselskabet e lle r kommunen, men dog før boligministe rie ts endelige godkendelse og nedrivningens påbegyndelse. For os s til le r det sig lid t anderledes på grund af be-

boerkommitteens arbejde og dens kontakt med Almennyttigt

Saneringsselskab. Selskabets d irektør, Alf Mortensen, har