520 / 540
519
Bemærk. 10
m im ens økonom iske planlægning.
K omm unen giver derpå en forhåndstil
kendegivelse om, h v o rv id t en daginstitution
som den ønskede vil kunne akcepteres. Så
frem t de p riv ate in itiativ tag ere har fået en
positiv forhåndstilkendegivelse, k an skitse
p ro jek t udarbejdes og indsendes til behand
ling i komm unalbestyrelsen tillige med en
beliggenhedsplan sam t udførlige oplysninger
om ejendomm ens m atr.n r., beliggenhed og
størrelse.
K omm unalbestyrelsen træ ffer herefter u n
der hensyn til
samtlige
ovenfor under
3
.
næ vnte forhold afgørelse om, hvorvidt den
kan godkende skitseprojektet.
Såfrem t komm unalbestyrelsen godkender
totalprojektet,
jfr. herom ovenfor under
3
.a,
m eddeler den sam tidig, hvor lang tid der vil
medgå til behandlingen af den endelige an
søgning med priser, jfr. næste afsnit, og hvor
når et tilsagn om eventuel komm unegaranti
vil kunne forvæntes.
Som næ vnt ovenfor under 3.a, kan arbej
d et herefter udbydes i licitation, hvilket skal
ske efter reglerne om faste priser og fast tid.
N år priserne foreligger, indsendes endelig
ansøgning ligeledes til kommunalbestyrelsen,
der tager stilling til, om priserne kan god
kendes, og meddeler et eventuelt tilsagn om
komm unegaranti.
Vedtægter.
10
5.
F or selvejende institutioner udarbejder
bestyrelsen vedtæ gter efter de retningslinier,
der er fastsat af socialm inisteriet. Vedtæg
terne godkendes af kommunen, men m ed
sendes ikke ansøgningen om anerkendelse.
Det b liv e r man ved at henvende s ig t i l andre, f .e k s . gennem løbesedler med ind
bydelse t i l at snakke sammen om sagerne e t sted i kvarteret.
D erefter kan man så begynde at se s ig om e f te r velegnede lokaler: store
le jlig h e d e r , butikker, huse e ll e r grunde i kvarteret. Sørge for at få fa t i
nogle pædagoger der senere v i l arbejde i in s titu tio n en . Snakke om mindstekrav
og måske undersøge hvordan andre har lavet lignende in s titu tio n e r .
R etn ingslin ierne er la g t f a s t i cirkulæret a f 15. november 1972 om forhol
det mellem b e sty r e lse og leder i anerkendte, selvejende dag in stitu tion er under
bøme- og ungdomsforsorgen.
Det er kommunen, der alene skal godkende vedtægterne, og det skal ikke ske
samtidig med, at in stitu tio n en åbner og derved modtager tilskud - der findes
h e lle r ingen bestemmelser, om hvornår det skal ske. Det må betyde, at man i
en k o n flik tsitu a tio n (ml. forældre, personale o g /e l. kommune) under a lle om
stændigheder v i l hævde, at det skal være de r e g le r , der stå r i cirkulæret,
der er gældende. Dette er da også formuleret sådan, at kravene om en b e sty rel
se på 5 medlemmer og om en leder ikke kan frav ige s.
At v i i de forældreoprettede og -drevne in s titu tio n e r i Røde Rose har fra
veget d e tte betyder a lts å nok kun noget os s e lv imellem, så længe v i ikke har
få e t vores vedtægter formelt godkendt. H ertil er a t bemærke, at myndighederne
a llered e har fr a fa ld e t kravet om en led er, id e t 2 a f de igangværende in s t itu
tion e r er b lev e t godkendt med det man kalder en k o llek tiv (k o lle g ia l) led e lse
(dvs. at det er de an sa tte pædagoger, der i fællesskab har ansvaret for den
pædagogiske og dag lige d r i f t ) . Den tred ie in s t itu t io n afstod i første omgang
fra at søge om d e t, for ikke at snyde pædagogerne for leder og stedfortræder
honorarerne.
Derudover har v i så g jort det samme med en forældrevalgt b e sty r e lse , idet
v i har sa g t, at det er e t fællesmøde, der er den øverste myndighed. Et større
problem b liv e r d e t, at v i også har sag t, at det er forældrene og a lle de ansat
t e , der i fæ llesskab bærer h ele ansvaret. Det betyder nemlig, at v i har ud
strak t den k o llek tiv e le d e lse t i l også at omfatte andre ansatte end pædagoger
ne i de normerede s t i l l i n g e r og at forældrene bærer en del a f det pasdagogiske
ansvar og pædagogerne en del a f det økonomiske. Hvad myndigheder og fagforenin
ger s ig e r t i l en sådan ordning har v i ikke fundet ud a f endnu.