518
c.
In d til der m åtte blive fastsat et økono
m isk maximumsbelob for udgifterne pr.
barn m ed henblik på størrelsen af de udgif
ter, som kommunerne k an anm elde til stats-
8
refusion, m å d et sam lede bruttoetageareal,
der vil kunne godkendes som tilskudsberet
tigende efter lov om børne- og ungdom sfor
sorg ikke overstige følgende maximums-
grænser pr. barn:
A ldersintegrerede in stitu tio n er:
7 m
2
A ldersopdelte institutioner:
Vuggestuer og sm åbørnsstuer.. . . 10 m
2
Børnehaver, legestuer og fritids
hjem ..................................................
6
m
2
F or de øvrige daginstitutioner kan der
ikke fastsæ ttes m axim um sareal pr. barn.
4.
Særlige bestemmelser for ikke-kommu-
P riv ate initiativtagere, der ønsker a t op
rette en daginstitution, skal på et så tidligt
tid sp u n k t som muligt — og i alle tilfælde
inden skitseprojekt foreligger — re tte hen
vendelse til komm unalbestyrelsen i den
kommune, hvor institutionen agtes opfort.
Komm unen skal derefter oplyse og vejlede
om alle forhold i forbindelse med en sådan
institutions oprettelse og d rift, herunder
gøre initiativtagerne bekendt med lovbe
stemmelser, cirkulærer, særlige ansøgnings
skem aer m .v . Disse k an rekvireres i social
styrelsen, børneforsorgen.
K omm unalbestyrelsen
undersøger
på
grundlag af en k o rtfa tte t skriftlig redegørelse
for det p åtæ n k te projekt behovet for in sti
tutionen og de økonom iske muligheder for
indpasning af et eventuelt pro jek t i kom -
nale institutioner.
Statens tilskud t i l in stitu tio n e rn e s d r if t v i l i forb indelse med den nye
lovs ikrafttræden (1. ap r il 1976) overgå fra at være et tilsk u d , der stå r i
forhold t i l e t godkendt budget for hver enkelt in s t itu t io n t i l at være e t be
løb , som in d til en øvre grænse, der fa stsæ tte s af so cia lm in isteren , dækker
halvdelen a f en kommunes udg ifter t i l in s titu tio n e r - hvordan pengene så nø
jere skal administreres er kommunens egen sag.
Grundlaget for den nye tilskudsordning v i l formodentlig i det store h ele
fø lg e de r e tn in g s lin ie r , der h id t il har været gældende. Det udgangspunkt, der
v i l b liv e brugt er en fastlæ ggelse a f hvor meget det må koste pr. barn. Det
2 •
.
.
.
b liv e r gjort pa den made, at man tager det f a s ts a tt e antal m i en in s t itu t io n
t i l standardpris, det fa s ts a tt e antal ansatte (pasdageger og andre) og e t stan -
dariseret driftsbudget - og får på den måde det beløb, som der maximalt ydes
tilskud t i l .
Hvad en sådan fa stlå sn in g a f de gældende reg ler betyder kan v i få en fo r
nemmelse a f ved at se på de kvadratmeter t a l der er ang ivet. For de gamle in -
s t it u t ionstyper er ta lle n e 6 og 10 m fra at være vejledende s tø r r e ls e r g jort
t i l at være absolu tte maximumsgrænser, og for den nye type - den alders in teg re
rede in s titu tio n har man strammet b etingelserne ved at foretage en udregning
der sig e r , at hvor vuggestuen, af personalemæssige grunde, skal have 10 børn
pr. gruppe og børnehaven 20, skal den integrerede in s t itu t io n have 16 - ford i
der skal være 4 vuggestuebøm, 6 børnehavebørn og 4 fritidsh jem bøm . Derefter
tager man så de gamle kvadratmetertal og får på samme måde, at der hd jst må
2
være 7 m pr. barn i den integrerede in s t itu t io n . A lt d ette uanset, at børne
nes større aldersspredning s e lv fø lg e lig kræver mere p lads, da der jo skal fo r e
gå fle r e fo r sk e llig e slags a k tiv ite te r på samme t id end i de aldersopdelte in
s titu tio n e r . Det er også gjort på trods a f , at den betænkning, der er den sag
lig e forudsætning for bestemmelserne om de aldersintegrerede in s titu tio n e r ar
bejder med børnegrupper på ned t i l 12 børn og med 8 m2 pr. barn
Kommunen forlanger ikke, at man er va lg t - besty relsen må gerne være s e lv
b e s ta lte t - men den v i l nok b liv e b etragtet med større a lvo r, hvis den repræ
sen terer en stø rre, "rigtig" forældrekreds.
Da der im id lertid også er e t og andet, der skal ordnes inden man kan s lå
dørene op - så synes man måske det v i l være rart at være f le r e om arbejdet.
Bemærk. 8
Bemærk. 9