197 / 239
R I G S R Å D S V A L G E T 1 8 5 6
§ 24 om valg ved halv kvotient måtte bringes til anvendelse. Her
ved opnåede grev Holstein valg som nr. 6, idet han efter udstreg
ningen af sine forgængere sammen med sine egne stemmer må
have opnået et stemmetal på mindst 197.
Da alle stemmesedler nu var gennemgået og man stadig mang
lede at få valgt 1 mand, måtte § 25 bringes i anvendelse. Der blev
foretaget en fornyet optælling af samtlige afgivne stemmer og her
ved opnåede nr. 4 på liste B, Madvig, flest stemmer og var dermed
valgt som nr. 7.
Der kunne godt opstilles flere statistiske beregninger og betragt
ninger på basis af tabel 3, men det skønnes ikke umagen værd, for
i virkeligheden var det jo ikke noget særlig spændende resultat, der
opnåedes ved valget i 1. rigsrådsvalgkreds i 1856. Der var kun »op
stillet« to lister, og da den ene fik lidt flere stemmer end den anden,
de to topkandidater fik henholdsvis 1089 og 10 15 stemmer, er det
særdeles naturligt at den ene fik 4 mand og den anden 3 mand. Det
kan også udtrykkes som Dagbladet gjorde det i en artikel efter
valget, hvor det hedder: »Som det synes, have altså stemmesedlerne
efter den reaktionære valgliste været i majoritet, men for øvrigt
står partiet temmelig lige, idet der fra hver side er sat 3 kandidater
gennem foruden Andræ, som findes på begge lister«. Dette sidste
forhold må i høj grad have svækket den principielle stillingtagen
for og imod de to lister, og det prægede også Andræs egen stemme
afgivning, se stemmesedlen s. 177. Bortset fra at et rent flertalsvalg
ville have givet den ene liste, formentlig liste A, alle mandaterne,
kan man ikke af valget erfare noget særlig interessant om den An-
dræ’ske forholdstalsvalgmåde. Denne kommer først til sin ret, når
der er opstillet flere forskellige lister, således at forskellige minorite
ter som foran nævnt gennem den særlige valgmetode kan opnå
at blive repræsenteret. Men ved en vurdering af 1856-valget må
13
*
195