201 / 239
E T B I D R A G T I L G R Å B R Ø D R E T O R V S
B Y G N I N G S H I S T O R I E - G R Å B R Ø D R E T O R V
13
AF KNUD LIEBGO TT OG RO B ER T EGEVANG
Den »ulyksalige ildebrand« i 1728 var naturligvis mest skæbnesvan
ger for de tusinder af københavnere, der i det sene efterår mistede
hus og ejendom. Med de brandhærgedes lidelser og afsavn tåler
intet sammenligning. Alligevel må man som københavner og histo
riker nok så meget beklage det vedvarende røgslør, branden lagde
over Københavns middelalder og renæssance. Mængder af historisk
materiale, der omhandlede københavnske forhold fra de ældste
tider og frem til 1728, blev ildens bytte. For at gøre ulykken fuld
kommen, sørgede branden i 1795 for, at yderligere vigtigt historisk
kildemateriale blev eftertiden berøvet. Har man ikke beskæftiget
sig med Københavns historie før 1728, fatter man næppe, hvor
gabende et hul 1728-branden efterlod sig med hensyn til mulig
heden af at trænge i dybden i Københavns historie og topografi i
ældre tid. Historikerne tvinges derfor til at tage alle hjælpemidler
i brug, og her har det gentagne gange vist sig, at arkæologien har
kunnet yde et bidrag til at skabe sammenhæng i et spredt og ufuld
stændigt kildematerale.
Det var derfor en enestående lejlighed der bød sig, da ejeren af
Gråbrødretorv 13 i sommeren 1968 i forbindelse med en omfattende
restaurering af ejendommen gav Nationalmuseet frit spillerum for
så vidt angik arkæologiske undersøgelser af området. Det er resul
tatet af disse og de bygningshistoriske undersøgelser, der skal frem
lægges i det følgende. Muligvis skal man være udstyret med stor
nøjsomhed for at kunne begejstres over resultaterne, men med det
J9 9