206 / 239
K N U D L I E B G O T T O G R O B E R T E G E V A N G
Herved fremkommer det relative dateringsforhold, at den sydlige
bygning må være yngre end den nordlige.
Skakt II (se fig. i) gravedes indenfor den sydlige murfirkant,
2 m langs nordmuren og 70 cm bred. Murværket kunne her følges
dybere end på murens nordside, nemlig helt op til 12 skifter. Dette
vil sige, at man under jorden på dette sted havde stående næsten
halvanden meter højt intakt middelalderligt murværk! Bortset fra
de to øverste skifter, som bestod udelukkende af »løbere« uden
egentlig fugning, var murværket regelret munkeskifte med velbe
varet, tofladet fugning. Som på nordsiden hvilede muren her på en
række natursten, som lå højere i skaktens østlige ende, således at
murværket her kun talte otte skifter over sylden. I østenden af
skakten afdækkedes en lodretstående trævæg, tildannet af en
tomme tykke og en alen lange brædder, sammenholdt af en vand
retliggende tværstiver. Mellem østmuren og trævæggen fandtes i
niveau med syldstenene et lerstampet gulv. Blandt de mange sam
menblandede fyldlag i skakten fremhæves det ca. 70 cm tykke sorte
slamlag i bunden, lige over det naturlige niveau. I dette affaldslag
fandtes nogle få stykker bemalede, antagelig senmiddelalderlige
vinduesglas, fragmenter af læderfodtøj, en egetræs smørstikke, samt
et fragment af en grønglaseret, rektangulær, halvcylindrisk kakkel af
usædvanlig type.2 Det dybe niveau i skakt II samt murværkets re
gelmæssige karakter gør det sandsynligt, at man her står over for
kælderrummet i den sydlige bygning.
Skakt I II anlagdes som en ca. 2 m bred grøft i kælderen langs
baghusets formur (se fig. 1) , med det formål at finde en evt. fort
sættelse af den sydlige murfirkants østmur. Der gravedes til ler
dybde uden at der fandtes spor af murværk. Langs skaktens nord
væg kunne følges et murværk af genanvendte munkesten i et meget
rodet krydsskifte, hvilende på et naturstensfundament. Længst mod
øst var der bevaret rester af denne mur helt op til kældergulvets
204