212 / 239
K N U D L I E B G O T T O G R O B E R T E G E V A N G
ligst ved sydgavlens vesthjørne, hvor man, som ovenfor anført,
ligefrem havde borthugget et stykke af det middelalderlige mur
værk for at opnå et plant underlag for hushjørnet. Også på anden
vis har man kunnet drage fordel af de gamle bygninger. Det gælder
således de gode, røde munkesten - 26 x
1 3 ,5
X 8,5 cm store -
som har været genanvendt overalt i de bevarede murdele. Det
samme gælder enkelte omhyggeligt tilhugne kridtstenskvadre op til
35 cm lange. Sådanne er endog fundet indmuret flere steder i den
eksisterende bindingsværksbygning og stammer måske fra de mid
delalderlige bygninger.
I det foreliggende tilfælde er det muligt at give en forholdsvis
snæver datering af klosterbygningernes nedrivning, og da man må
sætte nedrivningen i forbindelse med opførelsen af 1500-talshuset,
får man altså samtidig en datering af dette hus.
De først kendte beboere af ejendommen efter klostrets nedlæg
gelse er familjen Krogemager, som nævnes 1547.12 Nedrivningen
af klosterbygningerne må altså være sket mellem 1530, hvor husene
nævnes i inventarieopgørelsen, og 1547, hvor Krogemagers bebor
grunden. Skulle familjen Krogemager imidlertid - hvilket må anses
for usandsynligt —i en kortere periode have boet i de gamle kloster
bygninger, så er disse i hvert fald forsvundne inden 1555. Dette år
får nemlig bogtrykker Hanns Viingardt skøde på en gård bag »pri-
sonet«.13 Indkørslen til denne gård er sket gennem »slippen« mel
lem det nuværende Gråbrødretorv 1 1 og 13. Som det kan ses af
figur 4, er dette smalle jordstykke lagt tværs gennem den middel
alderlige bygning, som i det foregående med al tænkelig sandsyn
lighed er identificeret som: »thet hus hoss Prisonidh«.
2 1 0