211 / 239
G R Å B R Ø D R E T O R V 13
ændringer i det københavnske bybillede, når sammenlignes med det
tidspunkt, da klostret blev stiftet i 1238. Tidligt i 1200-tallet var
Gråbrødreklostrets grunde beliggende uden for den egentlige by
kerne, men i begyndelsen af 1 500-tallet var byen vokset og grun
dene var nu centralt placeret og antagelig stærkt efterspurgte, da
udstykningen tog sin begyndelse.
De største klosterbygninger har med grundmur og flere etager
sikkert været både bedre og flottere end de fleste borgerhuse. Dette
i sig selv har dog ikke kunnet hindre nedrivninger. Kun i de til
fælde, hvor bygningerne var »byplanmæssigt« rigtigt placeret, d.v.s.
hvor de ikke lå i vejen for udstykningerne, kunne de få lov til at
blive liggende, indtil brand og bombardement fjernede de sidste
rester. Dette gælder således »prisonet«, som ødelagdes kraftigt ved
branden i 1728, samt refektoriet ud mod Klosterstræde, der, en
overgang i egenskab af Bryggernes lavshus, fik lov til at stå frem
til 1807.11
Noget anderledes forholdt det sig med de mindre økonomibyg
ninger. I nogle tilfælde må der have været tale om lagerbygninger
og værksteder, som ikke umiddelbart kunne ombygges til beboelse.
I andre tilfælde har husene været så små og så spredt placeret, at
de ikke kunne tjene til en effektiv udnyttelse af grundene. Sådanne
forhold må have gjort sig gældende for det nuværende Gråbrødre-
torv 13. Det er derfor en sådan nedrivning af de middelalderlige
bygninger, der er gået forud for opførelsen af det hus, som er gen
givet på figur 3.
Ved opførelsen af det efterreformatoriske hus har man opvist en
sjælden grad af opfindsomhed. De gamle middelaldermure er
hugget plane, og hvor det var muligt, udnyttet som fundamenter.
Herved har man været i stand til at spare på de store natur-funda
mentsten, som måske har måttet transporteres til byggepladsen
langvejs fra. Denne udnyttelse af de gamle mure ses måske tyde
14
209