207 / 239
G R Å B R Ø D R E T O R V 13
niveau, medens den mod vest, omtrent fra den nuværende dør
åbning regnet, havde et brat fald, således at der her kun var 2 å 3
skifter bevaret. Længst mod vest i skakten afdækkedes hjørnet af
denne mur, hvorved det kunne fastslås, at den står i forbindelse
med murværket under trappehuset og hegnsmuren, og herved
danner sydgavl i bygningen gengivet på figur 3.
Den uregelmæssige mur i skakt IIF s nordside hvilede som nævnt
på et naturstensfundament, dog bortset fra hjørnet, som hvilede
på et dybereliggende murværk med retning skråt ind under den
højereliggende mur og med overfladen 3,69 m over daglig vande.
For at få plads til den uregelmæssige murs hjørne var den dybere
liggende mur gennemhugget på et stykke. I betragtning af over
fladens niveau, murværkets karakter - på store partier dækket af
mørtelflader - samt den skråtløbende retning, er der ikke tvivl
om at denne dybereliggende mur hører til gårdspladsens sydlige
murfirkant og danner sydmur i denne. Østmuren i den sydlige mur
firkant har altså ikke været ført igennem til skakt IIF s østlige ende,
men har bøjet af inde under det nuværende baghus’ formur, hvor
den må have sit hjørne, således som det er angivet på figur 4.
Det middelalderlige murkompleks i gården til Gråbrødretorv 13
(fig. 4) hører til grundens aller ældste bebyggelse. Set på baggrund
af H. U. Ramsings redegørelse for Gråbrødreklostrets grunde, hvor
under også det nuværende matr. nr. 105 hører, og deres udbre
delse,3 er der næppe tvivl om, at det er i forbindelse med det nu
længst forsvundne kloster man skal søge de omtalte bygningers op
rindelse.
Efterretningerne om Gråbrødreklostrets bygninger stammer ho
vedsagelig fra nogle få, ret sene dokumenter, som alle er affattet
i forbindelse med klostrets opløsning i begyndelsen af det 16. år
hundrede. Ud fra disse lader det sig fastslå, at klostrets hovedbyg
ninger har dannet et firefløjet kompleks med kirken som nordfløj.4
205