202 / 239
K N U D L I E B G O T T O G R O B E R T E G E V A N G
ovenfor anførte in mente må man glædes over hver detalje af det
gamle Københavns historie og topografi, det lykkes at kaste lys over.
Endelig kan man håbe, at de iagttagelser, der ved denne lejlighed
blev gjort, ved senere undersøgelser kan glide ind i en større sam
menhæng.
I
Blandt restaurerings- og ombygningsarbejderne på ejendommen
Gråbrødretorv 1 3 var især uddybningen og piloteringen af kældrene
samt fjernelsen af latrinkulen i gården af betydning for de arkæo
logiske undersøgelser, som i perioden juni-august 1968 gennem
førtes af Nationalmuseet.1 Gravningerne indledtes på den ca.
5,3 X 5 m store gårdsplads, som mod nord begrænses af forhuset,
mod syd af baghuset. I vest det træklædte trappehus og mod øst
en hegnsmur til »slippen« mellem Gråbrødretorv nr. 1 1 og 13
(jfr. fig. 1) .
Gårdspladsens niveau lå ved udgravningens begyndelse ca. 6 m
over daglig vande, hvilket vil sige 40 cm over torvets gadeniveau.
Det høje niveau er fremkommet ved opfyldning, hovedsagelig i
forbindelse med de nuværende bygningers opførelse. Fylden bestod
af bygningsaffald, teglstensbrokker, murgrus, lerblandet sand og
tiloversblevne bygningsmaterialer. Løsfund, som kridtpibefragmen
ter, vinduesglas og fajance, daterer fyldlaget til det 18. århundrede.
Det næsten 2,5 m tykke og i sin sammensætning ganske homo
gene fyldlag dækkede et 8-10 cm tykt, sort brandlag, som synes at
have dækket størstedelen af det undersøgte område. I brandlaget
var bevaret dele af en brolægning bestående af håndstore strand
sten, lagt i et gulgrønt lerlag af ca. 15 cm tykkelse. Brolægningen og
brandlaget stod i forbindelse med et uregelmæssigt murværk opført
2 0 0