![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0198.jpg)
A X E L H O L M
det også tages i betragtning, at den høje valgretscensus ikke gjorde
det sandsynligt, at der skulle være ret mange minoritetsgrupper
inden for netop denne kreds af vælgere.
Et udtryk herfor er også at de to lister der var opstillet i i . kreds,
trods betegnelserne »liberal« og »reaktionær«, socialt set var iden
tiske (embedsmænd, godsejere og grosserere). At det samme også
gjaldt de øvrige valgkredse, bekræftes bl.a. af en artikel i Dag
bladet, der med overskriften »Rigsrådsstatistik« beskæftiger sig
med det samlede rigsråds sammensætning.28 Bladet har også fundet
ud af, at der i rigsrådet sad n excellencer ( i. rangklasse), 21 var
i 2. rangklasse og 18 i 3. rangklasse. Der var altså ikke mindre end
50 af de i alt 80 rigsråder, der var »hoffähige«. Helt rangløse var
kun 17, men »nogle af disse var dog riddere og dannebrogsmænd«.
En nærmere teoretisk vurdering af den Andræ’ske forholdstals
valgmåde og en sammenligning med de andre forholdstalsvalg
måder, der er fremkommet, f.eks. den d’Hondt’ske, den Sainte-
Lagues’ske falder uden for emnet her.29
Den Andræ’ske valglov af 1855 havde ligesom den fællesforfat
ning, den var knyttet til, som vi foran så, en kort levetid. Den blev
kun anvendt en eneste gang, ved valget i 1856. Noget andet er, at
princippet om. forholdstalsvalg efter den Andræ’ske metode senere
blev anvendt ved de indirekte valg af 1866-grundlovens landsting,
en ordning som Andræ dog absolut ikke bifaldt. Den nærmere om
tale heraf30 falder dog uden for denne artikel, der kun har skullet
beskæftige sig med nogle betragtninger over det i bogstaveligste
forstand enestående rigsrådsvalg i 1856 - enestående både i rela
tion til valgmåde og valgretscensus-som den fundne kasse stemme
sedler i Stadsarkivet har givet anledning til.
196