204 / 239
K N U D L I E B G O T T O G R O B E R T E G E V A N G
i genanvendte munkesten, hvoraf tre skifter var bevaret. Mur
værket hvilede på et fundament af natursten og strakte sig langs
med og ind under hegnsmuren og trappehusets fundamenter.
Ved at gennembryde brand- og lerlaget blotlagdes et laverelig-
gende murkompleks (med overfladen ca. 3,6 m over daglig vande)
bestående af to murhjørner, hvoraf det ene afskærer en 1,4 X 1,7 m
stor firkant i gårdens nordøstlige hjørne. Det andet murhjørnes
langside (ca. 3,4 m) deler gårdspladsen tværs over i østvestlig ret
ning, og kortsiden strækker sig ind under baghuset. Murene er om
kring 1 alen (ca. 63 cm) tykke og opført af regulære munkesten.
I den nordlige, mindre murfirkant var bevaret en stærkt hældende
gulvlægning, bestående af tegl- og kridtsten omvekslende med en
kelte natursten. Medens den første afdækning kun tillod iagttagelse
af murenes overflader, anlagdes der et antal søgegrøfter med det
formål nærmere at undersøge murværkets karakter. Skakt I (se
fig. 1) anlagdes således, at det blev muligt at betragte vestmuren
i den nordlige og nordmuren i den sydlige firkant.
Vestmuren i den nordlige firkant viste sig at bestå af 9 murskifter,
hvilket vil sige, at murværket her var bevaret i mere end en meters
højde. Muren var opført i et noget uregelmæssigt munkeskifte, som
i de nederste skiftegange savnede mørtel og var skredet ud. I øv
rigt var opmuringen omhyggeligt udført med en velbevaret, to-
fladet fugning. Muren hvilede på et fundament af store natursten,
hvoraf den største var mere end 1 meter lang. Stenene var nedgravet
i den naturlige lerbund, som på dette sted begyndte i en dybde af
ca. 2,10 m over daglig vande.
Nordsiden af nordmuren i den sydlige bygning var opmuret i
krydsskifte, men på store partier dækket af tykke mørtelflader. Kun
de fire øverste skifter lå på plads, medens de nederste var skredet
betydeligt ud. Også denne mur hvilede på et naturstensfundament.
Stenene var dog mindre end under den nordlige bygning og lå flere
2 0 2