141 / 168
139
meligc Byldter af Tæpper og Skorter bag deres Kurve, ved
Vintertide havde de et Varmebækken eller lignende anbragt
under Fødderne, og meget ofte sad der en rygende Kridtpibe i
Munden paa dem. »Ingen maa tænde sin Tobakspibe ved en
NatsFlise eller Ildpotte, som Kaal* og Fiskerkiællingerne paa
To rve t og ved Stranden giør«, siger Phønixberg i sin »Tobaks*
Reces«,03) og Wadskiær synger:
»Toback, Toback, ved Gammel*Strand
har Kiønnet ret Forstand:
der sidder Else Spege*Sild
og spruder tapper Damp og Ild,
Toback, Toback, Toback.«04)
Indtil Kl. 10 Formiddag vajede det røde Torveflag, smykket
med Stadens Vaaben, som Tegn paa, at kun Borgerskabet maatte
købe ind til eget Forbrug af de Fisk, som til Baads eller Vogns
førtes til Torvet, og først naar Flaget sænkedes, blev det Sælge*
konernes Tu r at forsyne sig til videre Forprang i Staden.05) At
styre Kællingerne saa længe var en uhyre vanskelig Sag, men
1771 greb Politimesteren myndigt ind, og det lykkedes ham
virkelig for en kort Tid at opretholde Ordenen.00) »Argus« over*
værer netop da paa en Kro en Samtale mellem 2 Bønder, der
udbreder sig i Lovtaler over den nye Tingenes Tilstand; thi
»tilforn maatte vi taale, at disse Fisker*Kiærlinger bemægtigede
sig vore Vogne; en tog vor Svøbe, en anden vor Hat, ja, én
tog mig,« siger* den ene Bonde, »engang i Haa ret og sagde:
Hundsvot! her skal du holde og lade mig faae din Fisk. Hvad
skulde jeg giøre. Hun sad allerede skrevs over Tønden, og at
have kastet hende ned, var det samme som at have sty rte t mig
i en Livs*Fare.«07)
For at ave Furieflokken stod en Gabestok med Halsjern
parat paa Fortovet ved Kanalen, og under Drengenes Jubel kom
en balstyrig Kælling hvert Øjeblik i Klemme her med en Vægter
ved hver Side og Jernhængslet solidt laaset sammen om den
rebelske Strube. En ny Støtte anskaffedes 1772, men raadden
og mæt af Dage faldt den 20 Aar senere om Kuld, saa man hur*