143 / 168
141
1 18. Aarhund rede synes dette Raab dog at være forstummet,
men saa meget voldsommere tog Muslingemændene fat med
deres:
»Moos . . . ! Moos! Moos! Moos . . . Ung! her er Mosling!«1*)
Alt i 1660erne klang det i Gaderne, hvor det vedblev at lyde
i et Par Hund redaa r;79) skønt »hvo kan begribe, at den Sta*
Fig. 25. Bonde med grønne Kranse. Efter gi. Maleri.
velse Muus, udraabt med fuld Hals, skal betyde Skræl eller
Muslinger?« »Skulde en Fremmed ikke snart tænke, at man i
kiøbenhavn spiste baade Rotter og Mus.«80) Populære var Mus*
lingsBønderne ikke, næppe uden Grund mistænktes de for at
knibe under Udmaalingcn, og 1799 anbefalede man Politiet at
paase, at de brugte justeret Maal i Stedet for »at betjene sig