KøbenhavnsGader

144

stikker falbødes paa Gaderne i Stockholm, har de sikkert heller

ikke manglet i København.94) Forgæves søgte man imidlertid

at faa Kludeopkøbet til Papirmøllerne i fast Gænge gennem

Udraabere, som anmeldte deres Komme i Strædet med:

»Pjalter,

Lumper for skiønne Vare!«

fordi de tilbyttede sig Kludene for

smaa Galanterisager. Gang paa Gang gik Pjalte*Indsamlingen

i Staa, og 1787 tog man paany til Orde for at lade det i Udlåns

det almindelige Raab:

»Lump! Lump!«

eller

»Holump! Holump!«

gjalde gennem Hovedstadens Gader.95)

En Skare af Smaafolk travede derimod stadig Byen rundt

med

Pennefjer,

en ubetydelig Forretning, paa hvilken der saa

godt som intet var at fortjene, naar Omløberne holdt sig paa

Lovens Grund.90) Mangen Gang udnyttede de imidlertid deres

Besøg paa anden Vis; thi bestjaalen sin Snustobaksdaase af Sølv

advarede Bogtrykker Heiden 1766 i »Adresseavisen« sine Med#

borgere mod en vis »lang Karl i en hvid Kittel og Hue paa Hove#

det, som giør sig Ærinde med at sælge Skoeplykke«.97)

»Schier

. . . .

slip . . i .. . ip

Z«98)

Dette vedholdende, kraftige Brøl skulde nok, samtlige Sælge*

koner til Trods, vide at hævde sig i Gaden; thi om nogen af de

mange, smaa Næringsdrivende, som tjente deres Brød paa

Stenbroen, havde Borgerret her, var det Skærsliberen, den

lystige, grovkornede Krabat, som forsoren trillede sin Kærre

gennem Staden.

Blandt Gaderaaberne i Paris 1545 savnedes hans Stemme

ikke:

»Argent m ’y faut gaigner petit,

au mestier n’a pas grand rescourse,

mon acquest est si petit,

que je ne puis emplir ma bourse.«99)

Den beskedne Andel i Jordens Goder, som fra hans Haand*

værks første Dage var ham beskaaren, gav ham paa Fransk

Navnet

»gagnetpetit«,

den som kun tjener lidet, men som ægte

Barn af Gaden forstod han at gøre sig gældende. Hans pudsige

Person med den krumme Ryg over det snurrende Hjul, Fingrene,