142 / 168
140
tigst muligt maatte lade den slæbe i Sikkerhed for Tyvefingre
og gøre Skridt til Rejsning af en ny, uundværlig Gabestok med
tilhørende Trappe.'1*) Al Strenghed til T rods lykkedes det dog
ikke at tøjle Matronerne, de 2 vagthavende Betjente eller Væg*
tere formaaede ikke at sætte sig i Respekt, og i sin Vaande vid*
ste Politimesteren 1782 intet andet Raad end at foreslaa i Torve*
tiden at anbringe Kællingerne ved Skamstøtten paa Graabrødre*
torv. For ej at faa Byens Indre forpestet med Stank modsatte
Magistraten sig dog dette,09) men Forslaget vakte Opsigt, og
Svares Enke sendte straks en ny Vise om Fiskerkællingernes
Forflyttelse i Handelen under Melodien: »En yndig Pige, et godt
Glas«.7") GammelstrandsiMatronerne var et stridigt Folkefærd,
som det ikke var let at flytte med, og gik Politiet deres ældgamle
»Rettigheder« for nær, søgte de Bistand paa allerhøjeste Sted.73)
Medens en udvalgt Buket af Konerne vel indpakket hævdede
Skansen paa Fisketorvet, forsynede en Mængde andre sig med
Fisk og stormede med fyldte Kurve gennem Gaderne, hvor
deres skrabende Stemmer sejrrigt tog Kampen op mod de andre
Smaahandlendes Kor:
»Frisk Torsk!«'2)
—
»Her er Villinger! Villinger! Villinger!
Villing.
,/«73) —
»Her er Skrupper!«''*)
Og uden mindste Afvigelse lød Raabet fra Aar til Aar:
»Skel
1 ha
’
Holsteens Sild! Ske! I ha Flekke'Sild! Skel 1 ha' Reddiker,
Piger
?«75)
»Gak ud og sig til de Kiellinger, som raaber med Østers, at
de maa ikke raabe i denne Gade, hvor jeg boer,« siger Herman
von Bremenfeld til Henrik i »Den politiske Kandestøber«, og
Holberg, som selv var meget sensibel overfor al unødig Larm,
kendte fra København særdeles vel dette Falbydelses*Skrig, som
paa visse Aarstider skingrede gennem Gaderne.7'1)
I Sehesteds Digt »Kiobenhavns ynkelige Klage« figurerer saa*
ledes en Rendekælling, som med Østerskurven paa Arm ud*
slynger sit:
»Hvo vil købe?«
og i Bindebrevet »Barselstuen« fra
1680erne genlyder det i Stroferne:
»Ja lystig! Bordet fuldt; ved Stranden man nu raaber:
Køb Østers!«'')