26 / 94
Parti af Bebyggelsen omkring Grundtvigs Kirke.
A f de mange Forslag skal jeg her kun nævne
Christiartshavns Vold
og
Dybbøl Bjerg.
Det forste dode — ikke helt smertefrit — a f Mangel paa tilstrækkelig Tilslutning. At
det sidste for Alvor samlede Stemningen for sig haade nord og syd for den gamle Grænse
i al Fald foren T id — , forklares naturligt ved den Bølge af national Løftelse, der i Da
gene omkring Afstaaelsen grel) alle Sind Landet over. Man fandt det en skøn Tanke at
lægge netop dette Mindesmærke for Grundtvig, Danskhedens aandelige Repræsentant
og elsket a f Sønderjyderne som deres egen, paa det minderige Dybbøl: et ophøjet Fre
dens Symbol paa det Sted, hvor Krigens Aand (eller »Uaand«) havde hærget.
.leg mindes den eventyrlige Færd derned, som en lille Kres af Komiteens Medlemmer:
Borgmester Marstrand, Højskoleforstander Alf. Poulsen, Arkitekt, Prof. Ivar Bentsen,
Grosserer Christian Holm og jeg, samt naturligvis Klint selv, foretog i Vinterens Hjerte
Anret for Fredsslutningen for at forhandle med Sønderjyderne om Sagen. Grænsen var
jo spærret, saa vi maatte ligefrem
snige
os over den i Mellemrummene mellem to af de
med skarpladte Geværer patrouillerende tyske Vagtposter. Springende over Aa og duk
kende os bag strittende Hegn gik det — ledet afen a f de stoute, store danske Gaardmænd
syd for Grænsen — hjem til hans veldækkede Middagsbord, hvorfra det senere, i Skum
ringen, gik videre i hans rummelige Karet med fortrukne Gardiner til Haderslev — og
derfra Dagen efter til Aabenraa, senere Sønderborg og Broager. E t Par saare hyggelige
Dage tilbragte vi dér, i
Korremølle
, i H. P. Hanssens gamle Fædrenegaard, hvor ogsaa
selve denne Politiker var tilstede.
Blandt Sønderjydernes Repræsentanter sporede vi megen Sympati for Tanken, og
Ønsket om at gennemføre den fæstnedes yderligere derigennem.
‘2 0