Forskønnelsen

Parti af Bebyggelsen omkring Grundtvigs Kirke.

Dog, Stemningen hjemme i København og i store Krese omkring i Landet rejste sig

mod Ideen at lægge Grundtvigskirken i Sønderjylland: den burde ligge i selve Køben

havn, Landets Hovedstad, og dér, hvor Grundtvig dog havde levet og virket sin meste

T id , mente man. Og saaledes blev det! At man sluttelig valgte Bispebjerg — trods Af

standen fra den gamle By — vil nok i det lange Løb vise sig at være et godt Valg. Her

paa dette højeste Punkt ved København vil denne Kirkebygning engang rejse sig i sin

Helhed og ined Vælde beherske sine Omgivelser vidt omkring. Den vil ligge dér som

et smukt Vidne om, at endnu raader dansk Aand her i Landet, og at dansk Kunst og

Haandværk — der i dette Bygværk har indgaaet en sjælden skøn Forening — endnu

kan sætte Blomst som i de gyldne, gamle Dage, — alt til Minde om den store Skikkelse

i dansk Aandsliv, der har givet Kirken Navn, og til Ære for den (lud, hvis Forkynder

og Tjener han var.

Naar jeg her priser Bygmesteren, Klint, for hans Værk, selve Kirken, maa jeg have

Lov at fremkomme med en K ritik af

Udenværkerne

: Knhver Anmeldelse skal jo kunne

paapege baade F”ortrin og Fejl! Min Kritik gælder »Byen«, der samler sig

0111

Kirken.

— Det lyder bestikkende nok, at den samme Bygmester, der opforer Kirken, ogsaa bor

bygge Byen. Jeg har selv troet det, men det gør jeg ikke mere. Der synes mig at va*re

noget altfor

uniformt

over det Hele. Omkring en saadan Dbme bør Livet og dets Krav

forme sig frit og uhindret, omformes, skifte og ændres alt efter de henrullende Tiders

Smag og Behov (ganske som det ses omkring de store tyske og franske Katedraler).

Alene

Kirken

skal ligge urokkelig og urørlig gennem Tiderne, som selve Evighedens

Symbol. Al skæmmende

høj

Bebyggelse og andre altfor store Smagløsheder maatte na-

2 1