Forskønnelsen

indenfor det af Folketinget nedsatte Museumsudvalg arbejdede med Planer

0111

at begge

Museet i Rosenborg Have paa Arealet ved Sølvgade, udsendte bestyrelsen i Samraad

med det raadgivende Udvalg en Protest mod at lægge Museet i Rosenborg Have, og det

stod ret hurtigt klart, at Tanken om at lægge Museet lier — fra hvilken ogsaa Køben

havns Magistrat officielt tog Afstand — maatte betragtes som forladt af sine Ophavs-

mænd. Da Museumssagen i Folketingets Møde den 2. Marts fik det uventede Udfald,

at saavel Stormgadeplanen som Kastelsplanen blev forkastet, mente bestyrelsen det

rigtigst at rette en indtrængende Henstilling til Regeringen og Rigsdagen om at udsætte

Sagen og foranstalte Afholdelsen a fen beliggenhedskonkurrence, da man maatte linde

det urigtigt at fremtvinge en Afgørelse, for hvilken der paa Rigsdagen ikke kunde skaf

fes et virkeligt Flertal. Denne Henvendelse ekspederedes herfra den 10. Marts. Tilsva

rende Henvendelser indsendtes af Akademisk Arkitektforening den 12. Marts og af

Kunstakademiet den 13. Disse Henvendelser bar, som det vil vides, ikke Frugt. I Folke

tinget er Stormgadeplanen (eller Vestervoldgadeplanen, som den ogsaa kaldes, fordi

det senest forelagte Forslag omfatter Udnyttelse til Museumsbrug af hele Karréen mel

lem Frederiksholms Kanal og Vestervoldgade) vedtaget, og det man anses for givet, at

dette Forslag om kort T id ophøjes til Lov. Denne Plan vil blive unødig dyr, og den vil

tage lang Tid at gennemføre, saa lang T id , al det vist ikke er meget overdrevent, miar

en kendt Folketingsmand har sagt, at den

næste

Generation vil være modne Mænd, før

Museet er færdigt. Men nu er Afgørelsen altsaa truffet, og de, der kunde have ønsket

en anden Løsning, bør nu resignere.

Endvidere omtaltes blandt de mange Smaasager, hvormed bestyrelsen havde været

beskæftiget, følgende, væsentligst kun som Tekst til el Par Lysbilleder.

llananvognene ved liundetaarn,

hvilke Vogne før var anbragte saaledes, at de ganske

spærrede Udsigten til Mindesmærket for Ewald og Wessel, men som nu er anbragte

saaledes, at de ikke spærrer for Synet.

Ileplantningen i Hambros Allé.

Plankeværk paa Thorvaldsensvej.

Gavlreklamer.

Elektriske Lysopstandere m. v.

Formanden oplæste derefter den Adresse, hvormed Foreningens Mcdaille summe

Dag var overrakt Arkitekt

P. V . J e n s en K l i n t

for hans Grundtvigs Kirke.

Bygningen for Statsradiofonien.

DenneSag hører ikke til tle Sager, der vedrører Aaret

1927, idet dens Forløb helt falder indenfor indeværende Aar, men da den i tle seneste

Dage har optaget Sindene stærkt, vil det ikke findes urimeligt her al omtale den. Sagens

Historie vil være kendt fra den indgaaende Redegørelse, der bragtesi »Forskønnelsen«

N r. 2, og det maa anses for at være overflødigt ved denne Lejlighed at komme ind her-

paa. Det vilde være nærliggende og berettiget Retorsion, om Bestyrelsen brugte stærke

Ord som Svar paa de hæftige Angreb, der er rettede mod den. Vi skal undlade dette og

indskrænke os til at pege paa, at Bestyrelsen, da den — provoceret dertil ved en i Dags

pressen offentliggjort Henvendelse fra to Husejere i Tordenskjoldsgade — skulde tage

Stilling til det konkrete Forslag, ganske selvfølgelig ikke kunde lade det være ude af

betragtning, at Kunstakademiet — Landets første Autoritet i kunstneriske Spørgs-

maal — havde meddelt Forslaget den højeste Udmærkelse, som Akademiet har det i sin

Magt at tildele en Arkitekt, nemlig G. F. Hansen-Medaiilen. Under Hensyn hertil og til,

at bestyrelsen fandt og fremdeles finder, at Planen om af opføre en bygning for Stats

radiofonien

i Forbindelse

med det kgl. Theater — og saaledes forelaa jo Opgaven

sikkert ikke kan løses paa bedre Maade, end den er løst her (en Opfattelse, dersom

bekendt ogsaa deles a f den kgl. bygningsinspektør, Arkitekt

V a iim ino ),

maa Bestyrelsen