Forskønnelsen

betegne de sidste Dages ret voldsomme Angreb paa Forskonnelsesi'oreningen som sky

dende langt over Maalet. At disse Angreb ogsaa rammer Kunstakademiet, er en Sag for

sig, og det maa blive Akademiets Sag selv at afgore, om og hvad det vil svare. Hvad

nærværende Forening angaar, maa Bestyrelsen hævde, at Angrebet ikke er objektivt

begrundet, og at det er uretfærdigt. Som Basis for Angrebene benyttes ogsaa Henvis

ninger til paastaaede Mangler i teatermæssig og brandteknisk Henseender. Disse Ting

lader vi ganske ude af Betragtning. Hvilke Mangler der eventuelt maatte hæfte ved det

foreliggende Forslag, har de i alle Tilfælde intet at gøre med Bestyrelsens Stilling, der

kun er dikteret af Forslagets rent arkitektoniske Side. Og hvad denne angaar, maa der

henvises til, at 7 af Bestyrelsens 9 Medlemmer har følt sig tiltalt af det væsentlige i For

slagets kunstneriske Udformning. Naar det nu gøres gældende, at Akademiets Udmær

kelse gjaldt et helt andet Forslag end det nu foreliggende, maa hertil siges, at det cen

trale i Forslaget, Taarnbygningen, er ganske ens i begge Forslag*). Og dette første Fo r

slag, i hvilket der kun var Tale om en Theaterscene og ikke — som i det sidste — til

lige Tale om at skalle Bum til Brug for Statsradiofonien, men hvor Taarnbygni ngen

indgik som det vigtigste Led i Bygværkets ydre Habitus, har været omtalt i adskillige

københavnske Dagblade. Man maa da have Lov at spørge: hvorfor reagerede den offent

lige Mening ikke dengang paa dette Forslag. Som Forholdene laa, var det jo ikke el al

mindeligt Tegnebrædls-Projekt, der havde faaet Akademiets højeste Præmie, men et

Forslag, »ler virkelig i højeste Grad tog Sigte paa Løsningen a f e n aktuel Opgave:

Dobbeltsceneproblemet.

Naar det nu dernæst anføres, at Bestyrelsens Afgørelse er urimelig, maa vi henvise

til, at Folketinget, der i sin alsidige Sammensætning i det store og hele kan sammen

lignes med denne Forenings Bestyrelses, og som har haft Adgang til at underkaste det

omhandlede Forslag alle ønskelige Prøvelser af teknisk og kunstnerisk Art, har ved

taget Forslaget med 100 Stemmer mod 22.

Efter alt foreliggende maa der regnes med, at Forslaget inden længe vil blive til V ir

kelighed, og vi for vort Vedkommende nærer ingen Tv iv l om, at der ikke vil hengaa

lang T id , før man har gjort sig fortrolig med Ændringen i det paagældende Gadebillede

og lidt efter lidt vil faa Ojet op for de arkitektoniske Skønheder, Forslaget faktisk rum 

mer. Paa Forslagets Kreditside vilda ogsaa blive ført, at disse Skønheder er skabt, uden

at noget va*rdifuldt gammelt har mnattet ofres. Og det vil til aller sidst blive aabenbart

Ibr enhver, der virkelig vil se, og som ikke er hildet i Fordom, at det paagældende

Kvarter har faaet en kunstnerisk Berigelse, som vel nok kan siges at være tiltrængt,

thi nogen Skonhedsaabenbaring har Gammelholmskvarterets A rkitektur ikke hidtil

vieret anset eller kunnet anses for at være. —

Efter al Kassereren, Kgl. Fuldmægtig

O t t o

s m u s s e x

havde fremlagt det reviderede

Hegnskab, for hvilket deruden Diskussion gaves Decharge, paabegvndtes Diskussionen

om Beretningen.

Arkitekt

v e n

isom

betegnede det som en Tilsnigelse og et Falsum , naar Besty

relsen vilde hævde, at det a f Kunstakademiet præmierede Forslag havde noget at gøre

med det foreliggende. Akademiets Medaille var givet Holger Jacobsen for en fri Løsning

a f et rent klassisk arkitektonisk Theaterprojekt, der ikke var tænkt sat i Forbindelse

med det kgl. Theaters Bygning.

Overretssagfører

n k e r

e n s e n

ansaa Bestyrelsen for uværdig til

lede Foreningen

i Fremtiden, idet den i Theatersagen havde forraadt Foreningens Interesser. Anbefalede

Forsamlingen at give Bestyrelsen et Mistillidsvotum.

*) Se Billederne i »Forskønnelsen«, Side 11.