38 / 94
Jeg beder Dem derfor, lir . Havearkitekt: »Lad Træerne i bred, og ødelæg ikke Allé
ens nuvaTende Skønhedsværdi, al den Stund De dog ikke kan garantere Ibr, al den
Skønhed, som De linder i Type I I I , nogensinde vil blive til Virkelighed«.
Dersom De kan luiske, hvorledes Københavns Yderdistrikter og dengang nærmeste
Omegn saa ud for blot .*10 Aar siden, og sammenligner det med, hvorledes den ser ud
den Dag idag, vil De va*re k lar over, at Udviklingen sikkert ikke faar Lov til at staa
stille ved Hamhros Allé, selv om Skønhedsværdier, som vi nu glæder os over, derved
skulde gaa tabt.
Vi ved, hvad vi har. Lad os ikke ødekegge det af lutter selvbestaltet Omsorg for at
skalle vore Efterkommere noget, som Tidens Udvikling dog sikkert vil føre med sig, at
de alligevel ikke faar.
C. I.
S
p e e r s c h n e i d e r
.
Jeg har ikke udtalt mig for nogen bestemt Behandling af Træerne, jeg forsøgte kun
at belyse Forholdene i min lille Artikel, idet jeg dog tog Afstand fra en unaturlig Beskæ
ring, der kun har det Formaal at holde Træerne nede.
Det kan kun gla-de mig, at Hr.
S
p e e r s c h n e i d e r
nu skriver: »Det er Type II, vi har
hedt om, og saaledes har man tidligere tænkt sig Alléen og ved tinglæst Heftelse sikret
sig, at T riverne kan udvikle sig ind over Hegnene, hvad vi intet har imod«. Men man
tik rigtignok et ganske andet Indtryk af Mødet paa Øregaard, dér var man ikke enige
om, at Trivernes Skygge ikke generede Haverne. Og i Panteregistret er ikke indført
noget om, at Træerne uhindret skal kunne vokse ind over Hegnene.
E r de lire Ha kkers uhindrede Vækst til fuld naturlig Udvikling ikke sikret paa alde
les betryggende Maade mod nuværende og fremtidige Beboeres Krav om Nedskæring,
saa er det sikkert rigtigt at fjerne de yderste Rækker i Tide, saaledes at de to indre
Rivkker kan vokse op til en virkelig Allé.
C. T u .
S
ø r e n s e n
.