Previous Page  39 / 94 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 39 / 94 Next Page
Page Background

Kn af Indgangene til Ørsteds-Parken.

NOGLE BETRAGTNINGER OVER BYENS PARKER

D

e r

er ofte opstillet Betragtninger og gjort Beregninger over, livor stort et offentligt

tilgængeligt Parkareal en Storby rettelig bor have i Forbold til Indbyggerantallet,

og Resultatet af en Del a f disse Betragtninger gaar ud paa, at mindst 10 n r Parkareal

pr. Indbygger maa anses for meget ønskeligt og nærmest maa anses som en Minimums-

fordring. Im idlertid er der sikkert meget faa, muligvis kun en enkelt europæisk Storby,

der raader over et saa stor egentligt Parkareal, og selv om disse Areal-Beregninger ogsaa

naturligvis kan have en vis — navnlig teoretisk Værdi — , kan de dog næppe danne nogen

ubetinget Rettesnor i Almindelighed for de enkelte Byer, da de forskellige Faktorer, der

gør sig gældende med Hensyn til Trangen til eller, om man vil, Nødvendigheden a f at

have rigelige og udstrakte Parkarealer, er afhængig af saa mange varierende, stedlige

Forhold, at det Areal, der synes at være fuldt ud tilfredsstillende for én By, maa anses

for at være altfor ringe for en anden By af samme Størrelse. I ler spiller Byens mere eller

mindre sunde Beliggenhed, dens Omgivelser, Adgangsforholdene til Skov og Strand

eller andre Naturskønheder, Bebyggelsens Karakter, Boligforholdene m. m. naturligvis

en afgørende Rolle. Det er imidlertid ikke alene Parkarealets Størrelse, men ogsaa dets

Fordeling og Beliggenhed, det kommer an paa. Det er saaledes lidet tilfredsstillende

at have hele Parkarealet henliggende som en eneste stor, samlet Park i en eller anden

Del af Byen, da en saadan Park vil være saa langt fjærnet fra de fleste Beboere, at de

kun vil kunne have Glæde af den ved særlige Lejligheder, men ikke i det daglige Liv.

Det ideelle er, at der findes saa mange større og mindre Park- og Haveanlæg spredt

omkring i Byen, at Befolkningen i den tæt bebyggede Del af denne intet Sted har mere

end 6— 700 Meter (ca. 10 Minutters Gang) til nærmeste Park eller et Anlæg med Hvile-

og Tumlepladser. Først da faar Anla’gene den rette Betydning og bliver den Sundheds­

kilde, hvoraf alle daglig kan øse. De Anlæg, der nærmest bar lokal Interesse, behøver

ikke at ligge ved Hovedfærdselsaarerne og ej heller al være ret store, idet Arealer paa

1— 3 ha og selv endnu mindre vil kunne tilfredsstille de Krav, der stilles til Anlæg al

FORSKØNNELSEN. XVIII. AARG. lrø . Nr.5.

33