62 / 104
59
over det sædvanlige. Det var en af de Vintre, da man endnu
havde virkelig Sne, at der blev alarmeret til en Brand ret langt
fra Stationen. Det havde sneet gevaldigt, og alle Veje laa i
Byens Yderkant dækket af et tykt Lag Sne, som voksede Time
for Time. Lunn rykkede ud med sin Station, som det dengang
var almindeligt, at Stationschefen gjorde det, men det varede
ikke længe, før Stationssprøjten fik Vanskeligheder med at
komme frem; den lave Vognkasse virkede som en Sneskuffe
og taarnede den ene Drive højere end den anden op foran
den arme Sprøjte, og hvor meget end Hestene halede, og
Brandmændene sled, endte det dog med, at Sprøjten sad uhjæl
pelig fast. »Det er dog nederdrægtigt,« sagde Lunn, »men naar
Sprøjten ikke kan komme frem, saa kan den ikke komme frem,
og saa maa vi se at klare os uden den, saa den maa hellere
vende om og se at komme hjem igen, mens det endnu er
muligt.« Og saa gik det videre fremad med Tenderen, Stigen
var forlængst over alle Bjerge. Tættere og tættere faldt Sneen,
og lidt efter sad minsandten ogsaa Tenderen fast. Nu var gode
Raad dyre, men Lunn gav ikke op. Hestene blev spændt fra
og et ridende Slukningstog etableret; forsynet med Straalerør
og Standrør til de underjordiske Brandhaner sad man op, mens
et Bundt Slanger blev trukket efter slæbende i Sneen. Sikkert
det mærkeligste Slukningstog i Brandkorpsets Historie. Men
frem kom man, og det var ikke Lunn’s Skyld, at det ikke
fik praktisk Betydning, da et Hold fra en anden Station, der
ikke havde været saa besværet af Sne, forlængst havde slukket
Ilden; det var egentlig det mest ærgerlige.
Samme Aar som Brandfuldmægtig Lunn flyttede ind paa
Stattionen, blev Sprøjtefører Buch Sprøjtemester og flyttede
til Hovedbrandstationen, medens Sprøjtefører Engelhardt ryk
kede ind i Adelgade.
Engelhardt havde ved den meget farlige Brand i Knabro-
stræde i 1900 med sit Hold reddet seks Kvinder i en meget
farlig Situation; i 1910 modtog han Jubilæumsmedaljen for
25 Aars god Tjeneste i Korpset, og i 1920 blev han ved
Brandkorpsets 50 Aars Jubilæum udnævnt til Dannebrogs
mand og dekoreredes endelig ved sit 40 Aars Jubilæum i 1925