![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0069.jpg)
66
det i ældre Brandinspektørers Erindring, men efter de Histo
rier, der nu og da fortælles om dette Køretøj, maa det have
været ligefrem spændende at køre med det, idet man øjensyn
lig aldrig vidste, naar det gik i Staa, saa man maatte se sig om
efter en Droske, og det
fortælles endda, at naar
det først var gaaet i Staa,
kunde det kun køre hjem
i Bakgear.
I 1907 ændredes ogsaa
Vagtturnus, der hidtil
havde været saaledes, at
en Brandmand var to
Døgn paa Vagt og saa
havde et Døgn fri, medens
det nu blev saaledes, at Vagten blev paa eet Døgn og saa
eet Døgn fri, hvilket jo var en væsentlig Forbedring. Dog hav
de den nye Vagtordning en sørgelig Mangel derved, at den
lagde afgørende Hindringer i Vejen for Brandkorpsets Sang
forening, der som Følge af disse maatte lægge op, da det blev
umuligt at samle dens Medlemmer, og Sangforeningens man
ge glade Sammenkomster, Udflugter og Fester er nu kun Min
der om svundne, glade Stunder.
Brandmandssang.
Brandmænd, Brandmænd, stram jer op,
nu brænder Hytten;
vor Kaptajn har sagt sit Ord,
Hurra, nu gaar det løs.
Nu, Kammerat, nu skal vi prøve,
nu, Kammerat, nu gælder det en Dyst,
vor værste Fjende gaar vi kækt i Møde,
vi gaar til Kamp mod Ild af Pligt og Lyst.
Men skulde en af os i Kampen blegne,
og skulde en for Luen faa sin Død,
vi har en Bøn, en Bøn for vore egne.