75 / 104
72
i allersidste Øjeblik en Arbejder ud af et lille Jernvindue, hvis
Jernsprosser Brandmand 141 Johansen først maatte sprænge.
Imens sled Sprøjteholdet under Sprøjtefører Christiansen med
Slangerne. En Væg væltede, og Straalemesteren, Edward Han
sen, der vilde redde sin Slange og sit Straalerør, undgik kun lige
at blive knust. Slangen, som han halede i af alle Kræfter,
blev klippet over som en Sytraad lige bag ved ham, saa at
han styrtede til Jorden, mens Brokker og Kalk røg ham om
Ørerne. Efter et lille Pust gik han paa’en igen. »Vi kan ikke
holde den,« lød det bestandig til den ledende. »Den skal hol
des,« var Friis’ korte og knappe Befaling, og den blev holdt, til
der kom Assistance. Orlogsværftet mødte med sin Dampsprøj
te og 30 Mand, og Garnisonen hjalp til saavel paa Brand
stedet som ved at besætte Brandstationerne, der næsten var
helt raseret for saavel Mandskab som Materiel. Til alt Held
syntes det, som om den Brandepidemi, der havde hersket den
foregaaende Dag, udlod sig gennem Branden i Sukkerhuset, i
alle Fald var det saa heldigt, at der ikke opstod andre Brande
i Løbet af Natten, og først Kl. 10 næste Formiddag tog Epi
demien atter fat med 13 Alarmeringer i Løbet af Dagen.
Det var sikkert den voldsomme Frost, der foranledigede
de mange Brande, og paa Brandstedet var Frosten til meget
stor Ulempe, idet Slangerne frøs til, naar der et Øjeblik blev
lukket for Vandet for at skifte Angrebssted.
Ogsaa Straalerørene frøs til, blot der blev lukket for Van
det et lille Øjeblik, — og hvad saa, — ja, hvad saa, saa maatte
de tøes op, men hvordan?
Som Madam Mangor siger: »Man tager et Sølvfad
«
her altsaa: »Man tager et Gasapparat
« og et Sted var
der netop et Gasapparat, altsaa frem med Tændstikkerne, men
saa kom der ingen Gas, saare naturligt, for der var Gasauto
mat, altsaa frem med en Tiøre, men hvem har en Tiøre i Ud
rykningsbukserne, dog det var jo først paa Maaneden, og der
fandtes virkelig en saadan Krøsus.
Gassen kom,. Straalerøret blev tøet op, og saa gik man paa
igen. Man ser heraf, hvor betydningsfuldt det er, at Brand-
mændene er saa godt lønnet, at de altid kan have en Tiøre