78 / 104
75
Københavnerne Nytaarsaften, hvor det en Tid var en yndet
Fornøjelse i Forbindelse med de almindelige Nytaarsløjer at
alarmere Brandkorpset Gang paa Gang, saa man til sidst
maatte sætte de mest udsatte Alarmer ud af Funktion. For
den vagthavende Brandinspektør kunde det blive en meget bro
get Aften; Sprøjterne med de prustende Heste skulde Folk
nok komme af Vejen for, men Inspektørens lille Bil holdt man
fast i, saa den daarligt kunde starte igen, medens Skruptud-
ser og Kanonslag blev kastet ind i Vognen og sprang mellem
Benene paa Brandinspektøren, saa han maatte være glad ved
sine lange, tykke Støvler.
Verdenskrigen standsede den paatænkte Automobilisering
af Brandkorpsets Materiel, og Luftangreb med Brandbomber
var noget, man ikke regnede med endnu, saa Krigen fik for
saa vidt ikke større Betydning for Brandkorpset.
I 1915 opstod der en stor Brand i Hotel d’Angleterre, og
ogsaa den gav Brandkorpset saa meget at bestille, at der maatte
tilkaldes Hjælp fra Garnisonen. Hotelbrande er altid farlige,
idet Hoteller ved deres lange Gange med Værelser, der er uden
Forbindelse med hverandre, kan frembyde særlig vanskelige
Redningsforhold, naar Gangene fyldes med Røg, der spærrer
Hotellets Gæster inde maaske endda sovende i de enkelte
Værelser, til hvilke der da maa trænges frem til hvert eneste
et, som maa grundigt undersøges. I denne Henseende forløb
Branden nu meget godt, og Gæsterne kom ned i god Tid, men
Bygningens Konstruktion, der kunde minde om Christiansborg
Slots med Hulrum mellem Etagerne, vanskeliggjorde Sluk
ningsarbejdet. Adelgades Sprøjte mødte ligesom ved Sukker
husbranden under Kommando af Sprøjtefører Christiansen,
medens Stigen mødte under Sprøjtefører Sørensen; ligesom
ved Sukkerhusbranden var det Frostvejr, og selv om det ikke
frøs 20 Grader, blev det dog en baade langvarig og haard
Tørn.
Medens Branden i d’Angleterre, trods det at det var et
Hotel, kun bevirkede materiel Skade, var Branden den 29. Ok
tober det følgende Aar i Vognmagergade Nr. 5 anderledes far
lig. Adelgade mødte under Sprøjteførerne Hørbye og Juel-