77 / 104
74
149 Johansen ved hurtig og uforfærdet Optræden at redde
et Menneskeliv.«
Søderlund, der tillige kort efter hædredes med Dannebrogs
korset, gjorde i mange Aar (1907— 1914) Tjeneste paa Brand
stationen i Adelgade, og var som Fører for Stigen fra denne
med ved Jerusalemkirkens Brand i 1914. Kirkebrande er ret
sjældne, men til Gengæld farlige, naar Ilden trænger op i de
høje Taarne eller opstaar deroppe, hvor Slukningsarbejdet er
vanskeligt. Slangeudlægningen tager Tid paa Grund af de
mange Trapper, som Slangerne skal føres op ad, og imedens
faar Ilden Tid til at vinde frem. Dertil kommer Faren for,
at Spiret kan styrte ned og knuse det arbejdende Brandmand
skab. Ved Branden i 1728 styrtede Nicolai Spir ned og antænd
te de omliggende Gaarde, saa Branden bredte sig med rivende
Hast. Paa samme Maade gik det ved Frue Kirkes Brand under
Bombardementet i 1807. Ved Jerusalemkirkens Brand faldt
Taarnet ind i Kirken, og Branden begrænsedes heldigt til den
ne. Sprøjten fra Adelgade førtes ved denne Brand af Sprøjte
fører Hørby, der ogsaa i mange Aar (1911—34) gjorde Tje
neste i Adelgade.
Senere har Brandkorpset med Held bekæmpet en Brand i
Set. Johannes Kirkens Spir i 1933. Det raske Slukningsarbej
de, der først lededes af den vagthavende Brandinspektør, Bo
rup, senere af Brandchef Friis, begrænsede her Branden til
Spiret, saaledes at selve Kirken skaanedes.
Brandinspektør Wissing afløste i 1913 Bentzon som Chef
i Adelgade, idet Bentzon rykkede ud paa Tomsgaarden og
samtidig overtog Brandtelegrafen, som det senere viste sig for
henved 23 Aar.
Brandtelegrafens Betydning for den almindelige Alarmering
af Brandkorpset maa jo siges gennem Aarene at være i nogen
Grad aftaget. Medens omkring 1890 ca. 90 % af alle Alarme
ringer skete gennem Brandalarmerne, sker nu kun ca. 10 %
ad denne Vej, medens de 90 % sker pr. Telefon; alligevel
har Brandalarmerne stadig Betydning særlig for Alarmeringen
om Natten, hvor det kan være vanskeligt at komme til en
Telefon. En særlig Forlystelse har Brandalarmerne været for