176 / 288
(ler til Voksdugsfabriken, eller om den var en Rest af den Farve-
mølle, der bl. a. siges at have væ ret anlagt i B laagaardsterrænet,
skal jeg lade være u sagt; mine E rindringer gaar tilbage til 18B8,
og da var Bygningen der.
Det mæ rkeligste ved denne lille Bygning er, a t den paa en
Maade kan siges at være Vuggen til en af Nordens første F a
brikvirksomheder. I mip Morfaders sidste Leveaar (1839) udlejede
han den til en indvandret Holstener, Hans Henrik Baumgarten,
der var Maskin
mester i det
Berlingske
Trykkeri, og
som i Forening
med T rykkeri
ets Faktor, A lt
hans, i den om
talte indm ure
de Kedel kogte
Farve til T ryk
keriets Brug.
Det var Baum-
gartens be
skedne Begyn
delse paa en
selvstændig
Virksomhed,
for hvilken den
om talte Kedel
snart blev for
lille. I 1843
begyndte han
sin egentlige
• Virksomhed
' som Mekaniker
ogMaskinsmed
paa Købmager-
gade, senere i
Monter gade,
indtil han i l 846
i Forening med
nuværende
E tatsraad C. C.
Burmeister
stiftede F irm a
et Baumgarten
og Burmeister,
, i hvilket han
virkede till863,
dalian udtraad-
te af det, hvor
efter Englæn
deren W ain
indtraadte og i
Forening med
Burmeister
grundede det
senere til et Ak
tieselskab om
dannede E ta
blissement Bur
meister og
Wains Jern
skibsbyggeri,
der beskæ fti
ger Tusinder af Hænder. — Hermed er Grænsen for Blaagaards-
Terrænet mod Nord og Vest naaet ; til Slutning kun nogle Ord
om andre Bebyggelser her i mine Barneaar. P aa begge Sider af
den om talte Blaagaardsvej (nuv. Blaagaardsgade) laa ogsaa en
kelte Bygninger. Det Heegaardske Jernstøberi, anlagt af den nys
afdøde E tatsraad, Fabrikejer Anker Heegaards Fader, laa, hvor det
nu ligger (i 1894), med Værksteder og Have og om sluttet af de
dengang ikke eksisterende Baggesensgade, Todesgade og Bager
gade, men hvis Areal naaede til nuværende Slotsgade mod Nord
og Korsgade mod Vest. 5—6 Ejendomme laa paa den anden Side
af Blaagaardsvejen, smaa Privatboliger, alle med Haver, beboede
af Embedsmænd, Pensionister og Enker, som her fandt billige
Boliger i landlige Omgivelser, fjern t fra Byens Larm. B landt fl.
ejede D rejerm ester Ulrichsen et lille Sted her, der blev ombygget
til en endnu bestaaende større Fribolig for trængende Borger- og
Embedsmænds Døtre (Den Ulrichsenske Stiftelse). Først efter 1834
købte G artner P eter Hansen Parcellen 36 L itra F.; det var H jørnet
af B laagaardsvejen; her anlagde han et udmæ rket ledet, vidt be
kendt B lom stergartneri, som bestod langt ned i Tiden. Det stod
paa Højde med
Datidens bed
ste her i Lan
det, og han var
den første, som
i A aret 1854
bragte den be
røm te Vand-
lilie „V ictoria
reg ia“ til Blom
string i Dan
mark. — Om
tre n t sam tidig
eller
maaske
senere, i alfald
efter 1834, e r
hvervede Sten
hugger Jo-
cliumsen en Del
af Nr. 36 L itra
E, der laa m el
lem Søen og
B laagaards
vejen; her byg
gede han, ti l
bagetrukken
fra Gaden, et
Vaaningshus
med foranlig
gende Væ rk
steder og Be
holdninger af
dels færdige,
- dels under Ar
bejde værende
Gravmonumen
ter, Havefigu
rer, Vaser og
Ornamenter,
foruden T rap
pesten etc.
HvemEjerne af
de øvrige P a r
celler efter
Auktionen i
1827 var, erin
drer jeg ikke
og har vel a l
drig vidst det;
dunkelt fore
svæver Navnet
Ranziger eller
Ranzinger mig;
han ejede stø r
re Grunde paa
B laagaard. Det
øvrige Terræn laa hen som Marker og Enge; det var næppe førend
i Fyrrerne, at enkelte Bygninger kom til i Korsgade (eller Korsvejen
som den den Gang k ald tes); saaledes erindrer jeg, at en Gartner
Holmgren anlagde et mindre G artneri mellem Korsvejen og Lade-
gaardsaaen, der formodentlig har givet G artnergade sit Navn. Hele
det store Terræn ud til Peblingesøen laa hen som uopdyrket Land,
der tildels stod under Vand om V interen, hvorfor det i Frostvejr
afgav en farefri Tumleplads for Begyndere i Skøjteløberkunsten.
Ogsaa fandtes her et P ar Smaadamme, der efterhaanden overgroedes
af Siv og Rør. Langs Søens Bredder, der gik ud og ind mellem
Sivene, og hvor en sparsom Række P iletræ er hældede deres Kroner
H ellig k o rs K irke fo r E n den af K o rsg a d e, se t fra K ap elvej. A ar 1900.
K irken er opført 1887— 90 (G rundstenen n edlagt 28/
t
1887, K irken in d v iet la/i 1890) efter T egning af Professor II. E . Storck,
den er opført i gotisk S tii m ed et ottekantet kobbertæ kket Spir. P aa den indhegnede K irkeplads ligger P ræ stebolig og
L ighus. K irken ejer sig selv og staar under M agistratens P atron at.
176