178 / 288
Der er smukt paa de gamle kendte Steder, og med R ette kan
Assistents K irkegaard hævde sin Plads som en af de skønneste,
Verdens Storbyer kan opvise. Dog ogsaa for dens Levetid er der
sat en Grænse. E fter Forlydende skal det være bestem t, at in tet
Lig maa nedsæ ttes efter A aret 1960; i 1980 skal K irkegaarden da
sløjfes og udlægges til Spadseregange, men ingensinde bebygges,
og med Bevarelse af enkelte berøm te og fo rtjen te Mænds Hvile
steder være som en fredlyst Gravlund. — Après nous le déluge!
Foruden den om talte „B laagaardsvej“ havde Norrebro af Side
veje kun „Fæ lledvejen“ og „Jødevejen“ (ovenfor om talt); den
første med faa og smaa tarvelige af Haver omgivne Huse. Den
udmundede i St. Hans Torv, et Navn, denne Plads dog først har
faaet efter Opførelsen i Halvtredserne af St. Johannes Kirke.
Fra den udgik tilvenstre Jødevejen, senere kaldet Guldbergsgade
efter Professor Fr. Høegh-Gnldberg, der her havde sin Bolig i
hendes Svigerdatters Bog) med Gyllembourg; og i 18-34 tog Ma
leren Købkes Fader, gamle Bager Købke sin Bolig i et smukt
Hjem ved Blegdamsvejen.
Den højtbegavede Kunstner fandt her — ved Dosseringen og
det næ rliggende Østerbro — talrige Motiver, hvilke hans Pensel
har foreviget som P erler i dansk Landskabsmaleri, og saaledes
bevaret m angt et stemningsfuldt, n atu rtro Billede af denne Del
af Københavns idylliske Omgivelser i gamle Dage.
Fæ llederne benyttedes som nu (i 1894) til Græsning for S ta
dens Heste og Kvæg, der i den Anledning blev „indbræ ndte“ lige
som for a t forsynes med Adgangskort til den tarvelige Nydelse,
Græsningen, ligesaa mager i Regelen dengang som nu, bød p aa;
og ligesom nu afgav Fæ llederne Plads til Garnisonens Vaaben-
øvelser; men da denne i hine Fæstningens Dage var langt stæ r
kere end nu for Tiden, var Øvelser og Manøvrer ogsaa langt hyp-
G aarden S o litu d e.
0 r iS- t ilh - O verlæge H alle.
som ;i Struenses T id b enyttedes til In ok u la tio n sa n sta lt, m en senere om dannedes til
som strakte sig h elt ned til L adegaardsaaen og op bag A ssistens K irkegaard. Gaa:
Ejendom m en, fik N avn . T il G aarden førte en sm uk
Nærheden af det bekendte T raktørsted „Billigheden“, stæ rkt søgt
af Københavns Borgerstand, som her fik sig mangen Pot Kegler.
Jødevejen om fattede mod Nord og Vest den mosaiske K irkegaard,
det sidste Stykke, omdøbt til Møllegade, udmunder i Nørrebro-
gade. — F ra St. Hans Torv udgik ligesom nu de to store For
bindelsesled med Østerbro og Strandvejen, nemlig Blegdamsvejen
og Nørrealle, omsluttende Blegdams- og Østerfælled. Men me
dens Nørrealle, paa nogen Bebyggelse nær henad Nørrebro til,
henligger saa temmelig ubeboet, har Blegdamsvejen i høj Grad
skiftet K arak ter; hvor der før laa lave tarvelige smaa Huse
med en lille beskeden Have foran og bagved de om talte
„Blegdamme“, Blegepladser med enkelte smaa Damme, som strak te
sig helt ud til Sortedamssø, findes nu en hel Række store, tildels
statelige Privathuse og flere offentlige Bygninger: Thing- og Ar
resthuset, Johannes Stiftelsen, Amtssygehuset, talrig e Fabriker,
brede Hovedgader med mange Sidegader, som optager de skygge
fulde Havers og de sollyse Blegdammes Plads. — Til Blegdams-
vejen k ny tter sig flere Minder fra Aarliundredets Begyndelse. Her.
havde saaledes Dispacheur Buntzen, Fru Thomasine Heibergs F a
der, siu Sommerbolig (paa „Voksblegen“) og her mødtes hun (se
en herskabelig L ystgaaril m ed H ave, M arker, E n ge, H um legaard og A spargeshave,
den ejedes en Tid a f K aptajn B angert efter hvem Gaden, som senere anlagdes foran
A lle fra N ørrebrogade, den nuvæ rende Solitudevej.
pigere end nu. Ogsaa var K reaturholdet i selve København upaa-
tvivlelig langt større end nutildags, da de sanitæ re Forhold vist
nok har indskrænket — om end ikke helt forbudt det. Fæ lle
derne, og især Blegdamsfælleden, var allerede den Gang, især om
Sommeren, en yndet Tumleplads — især Søndag Efterm iddag, for
Stadens jævnere Almue-Befolkning, der familievis, med Madkurv
og D rikkevarer ved Siden, lejrede sig i det Fri, og i fulde Drag
nød Frihed og Hvile, forsynede Lungerne med frisk Luft for de
kommende Dage, medens Ungdommen forlystede sig med D rager
og Langbold og med den mindre tilladelige Leg at jage efter
K reaturerne. — Og saaledes er det jo endnu, kun Criquet, Fod
bold, Lawn-tennis, og hvad al den ny Sport hedder, er kommet
til. Men hvor længe denne Herlighed vil vare, ja det maa Stad
og S tat om ; der tales jo stæ rkt om, at store Arealer heraf skal
indtages bl. a. til Hospitalsbrug.
VIL
Befolkningen paa Nørrebro for et P ar Menneskealdre siden var
vidt forskellig fra den travle Bybefolkning, som nu fylder For
stadens tæ tbebyggede Gader og Stræder. Den bestod dengang
178