179 / 288
hovedsagelig af Embedsmænd, der for en billig Leje kunde bo i
landlige Omgivelser og efter Dagens Møje og Besvær i de støvede
Kontorer i Hovedstaden udhvile sig og plante Kaal i egen H a v e ;
endvidere af Pensionister, forhenværende Handlende og Industri
drivende, der havde tru k k et sig tilbage fra Forretningslivet for
at ende deres Dage i stille idyllisk Fred, af Enker og ældre
ugifte Damer, og endelig af de faa, der ved deres Virksomhed
var knyttede til Nørrebro, F abrikanter, Tømmerhandlere, G art
nere, Funktionæ rer ved K irkegaardene, Værtshusholdere, Slagtere,
Smaahandlende og Haandværkere, hvortil kom en lille A rbejder
befolkning, forsaavidt denne ikke foretrak at bo i Byen. Handelen
var ikke stæ rk t repræ senteret paa Nørrebro, og Beboerne m aatte
hente deres Forbrug i Hovedstaden, hvilket kunde være besvær
ligt nok paa en Tid, da der hverken var Omnibusser, Sporveje,
Pakvogne, „Adam“, eller andre slige Befordringsmidler. Foruden
den ovenfor om talte Bager, Broens eneste, kan jeg kun mindes
1 — en eneste — U rtekræmmer langt ude paa Broen, der i Fyr
rerne afløstes af en nyetableret i en af de da nyopførte Bygninger
ligefor Fæ lledvejen; en enkelt lille Handel med Lys og Traad,
et Mælkeudsalg, en Spækhøker hist og h er; det var det Hele. Som
Bevis paa Handelens prim itive Standpunkt kan jeg berette, at
der engang var en temmelig langvarig og følelig Mangel paa
Skillemønt paa B roen; den nævnte Urtekræmmer, hvem det især
gik ud over, da han stadig skulde „give igen“, slog da Mønt paa
egen Haand, idet han af tyndt Pap eller gamle Spillekort klip
pede smaa F irkanter, som han forsynede med et Segl eller P aa
skrift med Værdiangivelse; disse „Assignater“ modtoges glat af
Urtebodens Kunder og indveksledes uvægerligt af ham som Va
lu ta ; sligt vilde neppe kunne gaa nu for Tiden. Samme U rte
kræmmer var ogsaa paa andre Omraader F rem skridtsm and; en
saadan Luksus, som et Konditori, eksisterede nemlig ikke i hine
tarvelige Tider paa B roen; og det var kun et svagt Surrogat for
et saadant, at et Par Kagekoner havde deres Stader i Ravelinen,
ved de store Alléer eller ved Kirkegaarden, med et Lager bestaa-
ende af et P ar T allerkener med Honningkager, Peberkager og
røde Grise, samt, i Frugttiden, nogle Pinde, hvorpaa 5^—6 K irse
bær var bundne, en Kurv Stikkelsbær og lidt Sommer-Æbler og
Pærer. For saa vidt altsaa Husmoderen ikke selv lavede sine
Kager, m aatte hun købe dem i Staden, og det var en lang Vej,
og Smaakager kunde jo slet ikke faas. Da vidste hin entrepre
nante Handlende a t afhjælpe Trangen ved a t rømme et Vindues
fag i Beboelseslejligheden ved Siden af U rteboden; i dette opstil
lede han T allerkener med fine Smaakager, indkøbte hos en vir
kelig Konditor i Byen og vakte saaledes Lyster til hidtil ukendte
Nydelser i mangen ubefæ stet Barnesjæl, saa store, at denne ikke
altid kunde modstaa Fristelsen. Men der var hverken Apothek,
Boghandler, Hattem ager, Hørkræmmer, Isenkræmmer, M anufaktur
handel, Tobakshandel eller Vinhandel, højt regnet fandtes et Par
tarvelige Haandværksnæringer, saasom Skoflikkere, Træskomagere,
en tarvelig Snedker etc., men at anskaffe sig et P ar Sko, forfæ r
digede paa Nørrebro, kunde ikke godt falde et nogenlunde nor
malt Menneske ind. Og som det gik med Skotøj, saaledes med
Klæder, Damepynt og andre Nytte- og Luksusgenstande. — Nej,
Nørrebro var en idyllisk lille Afkrog af Verden, levende sit eget
Liv, hedensk, for saa vidt den hverken havde K irker eller Præster,
men sin Sognekirke (Trinitatis) indenfor V oldene; og dog saa
fredelig og idyllisk. Dens Regeringsform var uindskrænket monar
kisk under en let overkommelig Styrelse af ovennævnte Politi
assistent, under hvis milde Scepter ogsaa Østerbro henhørte. Til
Bistand havde han, saavidt jeg mindes, en Gadekommissær, to
Betjente og to å tre Natvægtere, iførte lange mørkeblaa Klædes
kapper med Kong Frederik den Sjettes Navnechiffer paa Brystet,
Kabuds paa Hovedet og udrustede med Vægterpibe, ledsaget af
det uhyggelige R a a b : Brand, Brand, B ra n d ! meldte Ildebrand
eller kaldte Kolleger til Hjælp for paa en Stige at transportere
en drukken Mand eller Kærling til „Hullet“.
Den ene Dag gik som den anden, uden anden Afveksling end
den en usædvanlig stor Begravelse („et stort Lig“) kunde bringe.
B e v æ rtn in g sste d e t „L ille R a v n sb o rg “, som laa ved E jendom m en S o litu d e paa n u v æ ren d e K ap elvej.
Orig. tilh . O verlæge H alk
D et var alm in d elig Skik at L igfølget ved B egravelser paa A ssistens K irkegaard søgte lierind for at drikke G ravøl. :
179