207 / 288
Maskinværksted,
kn y ttet til Navnene
Heegaard og Casper-
sen; der var den kon
gelige Porcellænsfa-
brik og det ligesaa
kongelige litografiske
Institut, der begge
stod paa et højt S tand
punkt; der var Deich-
manns Chokoladefa
brik, Urban Jiirgen-
sens Uhretablisse-
ment, flere Tobaks
fabriker, Thieles In
strum entm agervæ rk
sted, nogle Garverier
og større Møbelsned
kerier; der var Holm
blads Lak og Spille
kort, Weiss’ Nysølv,
Lorentzens S ilkehat
te, Dahlgreens Dania-
Metal, Høys Kander,
Frits Meyers og Ir
gens lakerede Varer,
Hjorths Naale,
Schwartz’s drejede
og udskaarne Sager,
Maassenas Spermacet-
lys, „der ej behøve a t
pudses“, o. s. v .; men
det var dog altsammen
ganske i det smaa. Det
var beregnet paa Lan
dets eget Behov; der
var ingen Tanke om
at ville forsyne Sve
rige, England og den
hele Verden med vore
Industriprodukter. —
Ligesaa begrænsede
var de Instituter, der
hørte til vort Penge
væsen. Der var den
solide Nationalbank,
som netop den Gang
var ved at se sine
mangeaarige Bestræ
belser, for at faa Sølv
og Sedler til at dæk
ke hinanden, kronede
med et heldigt Udfald;
men man havde ikke
de nu saa talrige
Banker, særlig bereg
nede for Handlende
eller Industridrivende
eller Arbejdere eller
Laantagere eller
Landmænd eller P ri
vatister, med deres
Afdelinger i Øst og
Vest. Man havde kun
een Bank, den gamle
velfunderede nationa
le, der havde sit Sten
hus med sin Skildvagt
og sin om Dagen tom
me „Hundekasse“ bag
Børsen; her kunde
Forretningsmænd faa
deres Veksler diskon
terede paa første Sal,
og Privatfolk, som den
meget yndede baade
af unge og ældre. Der
fordredes ingen Ele
gance i D ragterne, og
for 24 Skilling kunde
man faa „en Ret varm
Mad“, naar den hele
Forsamling gik ned at
spise til Aften ved de
lange Borde., Selska
bet passede ogsaagodt
sammen og var ikke
saa blandet som man
vel skulde tr o ; thi
enhver valgte den
Klub, hvor han efter
sin Stand og Stilling
hørte bedst hjemme
og kunde vente at
møde Venner og Be
kendte. „Det bestan
dig Borgerlige“ og
„Det forenede Borger
lige“ samlede Fam i
lier af de egentlig næ
ringsdrivende borger
lige Klasser. „Den nye
Forening“ eller „Kon
gens K lub“ havde
mere Tilgang fra
Embedsklassen og Of
ficersstanden, og „Det
V enskabelige“ eller
„R ekreationen“ aab-
nede deres gæstfri
Arme for dem, der
ikke fandt sig hjem
me paa noget af de
andre Steder. Der ga
ves gærne' flere Baller
hver V inter og under
tiden et i Sommerlo
kalet; de samme Med
lemmer deltog næsten
i dem alle, og saaledes
dannede der sig efter-
haanden i hver Klub
et slu ttet Selskab, der
udgjorde den faste
Stok, mens tilfældige
nye Gæster, der viste
sig en enkelt Gang,
gav en velkommen
Tilvækst af Nyhed.
Paa den Vis morede
man sig fortræ ffeligt
i Tredivernes og Fyr
rernes København.
I det sidste Afsnit
af „ L iv e t i K ø b e n
h a v n “ giver Forf. en
Række udmærkede
Oplysninger om for
skellige sociale For
hold, hvoraf vi endnu
tillader os at hidsætte
følgende: Naar hin
Tids Handel ikke var
ret blomstrende, kan
man da mindre undre
sig over, at Industrien
ikke indtog et meget
højt Standpunkt. —
Der var et enkelt
§tørre Jernstøberi og
B illed h u g g er H. V. B issen , f 1868.
D ig teren H enrik H ertz, f 1870.
G eh eim eco n feren sra a d C. I. C. B ræ strup, -j- 1870.
(P olitidirektør i K øbenhavn).
207