205 / 288
en lystig Brændeild
knitrede i den tykke
norske Kakkelovn
med Frederik den
Femtes eller en anden
gammel Gentlemans
P ortræ t paa Forsiden
og den til Æblesteg
ning saa prægtige
Tromle oppe paa Rø
ret. P aa Divanbordet
foran Sofaen er spredt
den fine Damaskes
Thedug, og alt vars
ler om den forestaa-
ende Nydelse, baade
Brødkurven med
„K ammerjunkere“ og
Kanelstænger og T al
lerkenen med Hvede
tvebakker med Smør
paa, og da fremfor
alt den lakerede Bak
ke med Sølv Fløde
kanden og dito Suk-
kerslcaal, behængt
med 12 Theskeer.
Snart har Damer og
H errer grupperet sig
om eller i Nærheden
af det tillokkende
Bord for a t gennem-
gaa med hinanden
Byens eller Familiens
Nyheder, hvorefter
man fordeler sig til
de baade i Salen og
i Dagligstuen tilrette-
gjorte Spilleborde.
Datidens moderne
Kortspil var L’Hombre
og Boston. De Damer,
der ikke deltog i det
alvorligere Kortspil,
blev samlede om Di
vanbordet for enten
at fornøje sig med en
lille „Halvtolv“ eller
med Strikkestrømpen
i Haanden at lade
Munden løbe om hus
lige Affærer og Livets
vekslende Skæ bner...
Præsis Kl. 9 afslu tte
des a lt Kortspil efter
et af Husmoderen kort
i Forvejen givet V ar
sel, og man gik til
Bords. Armstagerne
var nu bragt ind paa
Spisebordet og ud
bredte et mildt Skær
over den blanke,
hjemmespundne og
hjemmevaskede Dug,
men Lyset, der spred
tes fra de kære Tæ lle
lys, var selv ved den
bedste Pudsning ikke
blændende og vilde
vel nutildags blive
stemplet af vore for
vænte Øjne som Halv
mørke. Dengang
kendte man nu intet
bedre; thi selv D ati
dens Astrallamper gav
in tet stæ rkt Skær.
Med Undtagelse af det
smukke københavn
ske Porcellæn var
Borddækningen ta r
velig.
Derimod var
Anretningen rigtig so
lid og veltillavet, og
man var ikke bange
for a t vise den R et
færdighed ved at spise
dygtig af den; thi i
den Tid kunde man
godt sove ovenpaa en
ret solid, endog rørig
Aftensmad. Ofte be
stod denne til Sel
skabsbrug af et Par
R etter varm Mad,
som Laks og en god
Steg, hentet enten
fra Pattedyrenes eller
Fuglenes Rige. Man
drak dertil et Glas
Rødvin til ca. 2 Mark
Flasken, som kunde
være en meget god
Vin. Den festlige Kage
var enten engod hjem
melavet Æble- eller
Risengrynskage, eller
ogsaa ved højtideli
gere Lejligheder en
hos Otto eller Kro
meyer bestilt K ranse
kage eller Svedske
tæ rte forsynet med en
Sukkerplade, der an
gav ved nogle mysti
ske Tal og Bogstaver,
hvad der var den
egentlige Anledning
til Selskabet.
Der
vankede dog ikke a l
tid varm Mad. Ofte
lod man det blive ved
en kold Anretning,
men den forstod man
rigtignok ogsaa t i l
gavns at arrangere.
Man satte ikke nogle
afskaarne Billinger af
den foregaaende Uges
forskellige Middags
rester paa smaa As-
sietter for sine Gæster.
Nej, disse medbragte
en rigtig god Appetit
og vilde nok selv se,
hvad man gav dem at
spise. Alting m aatte
derfor helt paa Bor
det, som ved en saa-
dan Lejlighed bog
stavelig bugnede af
Mad: ved den ene
Ende den hele stegte
Gaas, ved den anden
den hele røgede Skin
ke med det krusede
Papir om Skanken.
Mellem disse knej
sende Fløjmænd op-
L eg a tstifteren C. A. A ncker, f 1857.
(A nckerske Legat).
M in isteren , E tatsraad L. N. H vidt, t 1856.