202 / 288
for Moderen a t an
tage en Amme for sit
spæde Barn, og hvis
der var flere Børn,
kunde hun jo ogsaa
nok ønske sig en Bar
nepige til Hjælp, men
den egentlige Opam-
ning af Børnene og
Omsorgen for dem i
deres første Aar hvi
lede dog paa Moderen.
Børnene sov ved hen
des Side i Familie-
Sovekammeret, og
hun lod sig ikke be
røve den Glæde at
klæde dem af og paa;
de holdt hende ved
Forklædet, naar hun
gik ud i Køkkenet, og
var utaalmodige efter
a t faa hende ind med
igen i Dagligstuen at
lege med sig. Hun
syede selv Tøjet til
sine Smaa eller re t
tere omsyede det fra
de større til de min
dre, da man købte
saa lid t nyt Stof som
muligt til Børnene.
Faders gamle Som
m erfrakke kunde la
ves til Trøje og Buk
ser til den ældre P e
te r og senere vendes
og gøres mindre til
lille Christian, og Mi
ne kunde godt nøjes
med den Kjole, som
Marie havde slidt paa
i to V intre! Det gjaldt
om, at Børnene altid
var rene og ordentlige,
men paa Stadsen øde
des ikke meget, og
det gjordes heller ikke
nødig, da Børnene kun
viste sig lid t ude at
Huset, paa Gaden eller
i Selskaber. Det kneb
ofte a t faa de Smaa
ud i den friske Luft,
især naar man ikke
holdt en regulæ r Am
me, da det saa m aatte
bero paa Enepigens
Tid og Lejlighed. Man
kendte ikke dengang
de smaa sirlige Barne
vogne til baade at
skyde og trække. Den
Tids Barnevogne var
smaa grønmalede P in
devogne med en lille
Madkasse bagpaa,
hvilke man kunde
købe for nogle faa
Mark. Det var den
i hin Tids Adresseavis
stadig averterende
Vognfabrikant Knud
sen, man kan takke
for, at disse Smaa-
køretøjer fik et ædlere
Snit, forsynede med
Forlæder og Kalcsche
og fremfor alt med
„Dum lingen“ i H ju
lene, som ingen men
neskelig Sjæl re t vid
ste, hvad var, men
som efter hans Sigen
de var noget ganske
fortrinligt. — —
Meget
k a ra k te ri
stisk for Datiden er
ogsaa, hvad Forf. for
tæ ller om Tyendefor
holdet: „Der var T je
nestefolk nok a t faa,
og frem for alt i Kø
benhavn. Baade Hus
mands- og Gaard-
mandsdøtre fra Sjæ l
land og alle Provin
serne havde nok Lyst
til at se Hovedstaden
og tjene der e t P ar
Aar for en efter Om
stændighederne ret
god Løn [efter Da
tidens Forhold]; man
fiksede sig saa med
det samme lidt op og
var nok saa anset,
naar man vendte til
bage til det landlige
Hjem. København
vrimlede derfor af
T jenestepiger af Bon
destanden, baade i
Skikkelse af Kokke
piger og Stuepiger og
Ammer, alle i kom
p let eller kun lidet
modificeret N ational
dragt med den brode
rede Hue og de lange,
røde Nakkebaand. De
var i Reglen jævne,
flittige, ordentlige,
tarvelige og meget
nøjsomme. Ja, nøjsom
maa man vistnok k al
de den voksne Pige,
som er tilfreds med
ca. 80 Rdl. aarlig Løn,
O; 8 Skilling om Da
gen for ca. 16 Timers
Arbejde. Og dog kom
de re t godt ud af det
og kunde klæde sig
re t tæ kkeligt uden at
have nødig a t skaffe
sig B iindtægter paa
Herskabets
Bekost
ning . . . Forholdet
mellem Herskab og
Tyende var dengang
endnu ret godt. Man
kan kortelig betegne
hin Tids Ejendomme
lighed i denne Hen
seende ved at sige, at
man dengang fæstede
sine T jenestefolk i
halvaarsvis og skrev
dem et Skudsmaal i
K gl. S k u esp iller A. G. S ta g e , f 1845.
202
K gl. S k u esp iller F. L. V . L in d g reen ,
1842.
D ig teren P oul M. M øller, t 1838.