198 / 288
denne Lejlighed holdt Taler, som senere er bievne tryk te, f. Eks.
Rahbek, Thaarup, Ove Malling o. fl.
M askerader var meget alm indelige. Ejeren af Hotel d’Angle-
terre paa Kongens Nytorv, Ran, fik Tilladelse til a t holde saadanne.
Senere fik T eatersekretæ r Bjørn Privilegium paa a t give offentlige
Maskerader paa H o fte a tre t; de besøgtes af fornemme Folk, af corps
diplomaticiue, endogsaa hyppig af F rederik VI selv.
Endelig var der de mangfoldige dram atiske Selskaber, men det
vilde i denne Forbindelse føre altfor vidt at komme ind paa deres
lange og glorværdige
H is to rie .-------
K arakteristiske Bi
drag til Belysning af
Tidens Fysiognomi, i
en noget senere P eri
ode, finder man ogsaa
i J. P ie n g e s „ L iv e t
i K ø b e n h a v n for en
Menneskealder si
den“, det vil sige i
Trediverne og Fyr
rerne. Om den huslige
Indret ning hedder det:
Værelserne var vel i
Reglen rummeligere i
de gamle Huse, men
ofte belem rede med
mange V induer og
smalle Piller mellem
dem. De var solidt,
men tarveligt udsty
rede. Væggene var be
klædt med meget højt
Panel forneden, me
dens Overdelen ofte
var b etru k k et med
oliemalet Lærred, delt
i Felter. Døre, V in
duer og Paneler var
altid malede med hvid
Perlefarve, Loftet ofte
re t net dekoreret, Fløj
døre var sjældne, for
gyldte L ister endnu
sjældnere. Ligesaa ta r
velig som Værelsernes
Udstyrelse var sæd
vanligvis ogsaa deres
Møblement, i det
mindste i Sammenlig
ning med, hvad vi ser
nutildags. Man fandt
vel sommetider hos
velstaaende Fam ilier,
især af H andelsstan
den, en meget smukt
og rig t møbleret Sal
eller Stadsestue med
røde Silkedamaskes
Gardiner og lignende
Betræk paa Sofa og Stole, et smukt skotsk Gulvtæppe paa Gulvet
og en stor K rystal Lysekrone i Loftet sam t et P ar anselige P ille
spejle med forgyldte Ørne under Konsollerne, paa hvilke ofte saas
ostindiske Boj aner med Potpourri. En saadan Sal tog sig godt
ud om Aftenen, naar Overtrækkene var tagne af Møblerne, og
den tæ ndte Lysekrone kastede sit magiske Skær over de forsam
lede Gæster; men Familiens Dagligstue og Sovekammer var desto
tarveligere. I Dagligstuen fandtes meget sjælden et Gulvtæppe,
V intergardinerne var af Møbelsirts; B etræ kket paa de simple
haarde Bøgetræs Stole og den firkantede Sofa med Krølhaarslaget
i Sædet var af sort Moiré. Foran Sofaen stod et stort, med et
blaat og gult Bordtæppe belagt Divanbord, der ogsaa brugtes til
Spisebord ; under P illespejlet en Mahognitræs Kommode, ved Vin
duerne Forhøjninger med een eller to Stole, der udgjorde de
reglementerede Sæder for Familiens kvindelige Medlemmer og
kun ved indtrædende Vakance kunde benyttes af mandlige P e r
soner, naar de m aatte have Lyst til ogsaa at kaste et Blik paa
det brogede Gadeliv. Udenfor et af Vinduerne var et stort firkan
te t Reflekspejl, der indenfra kunde drejes ved Hjælp af Snore.
Vinduerne mod Solsiden var ofte forsynede med store Markiser
baade med For- og Sidestykker. Arm-, Læne-, Gynge- og. andre
Luksusstole var ubekendte Størrelser. Ligesaa tarv elig t var Møble
m entet i Sovekammeret. De Gamle hvilede ofte i en stor H immel
seng fuld af dejlige Dyner og Puder, Smaapuslingerne i smaa,
malede Senge forsy
nede med forsvarlige
„Sengeheste“ for at
afværge U lykker. Et
Spejl ophængt paa en
af Væggene, en lille
Servante, der ansaas
tilstræ kkelig for den
hele Fam ilie, et stort
dobbelt Klæde- og
Linnedskab sam t et
Par Stole fuldendte
Soveværelsets Møble
ring. Nær ved Sove
væ relset var Køkke
net. Dette saa en hel
Del anderledes ud den
gang end nuom stun
der; det var i Reglen
større, men næppe saa
lun t og hyggeligt som
nu. Man kendte nem
lig saa godt som ikke
de nu brugelige lu k
kede Komfurer; man
havde kun den store
aabne Skorsten med
dens rummelige Ild
sted. For at spare lidt
paa Brændslet, der
udelukkende bestod
af Brænde og Tørv,
havde man een eller
to Ildgryder, hvori Il
den optændtes. Paa
disse stilledes Kedler,
Gryder og Pander til
Kogning og Stegning
af Madvarerne. Da
man ingen Bagerovn
havde, brugte man den
store ovale saakaldte
Stegeso til Stegning
af større Kødstykker,
og Jydepotter til Æ n
der ogKyllinger. Jule
kage og Æblekage
bagtes i en Pande,
dækket af et højt
Kobberlaag, hvorpaa
Gløder kunde anbrin
ges. Fortinnet Kobbertøj var meget yndet og gav Køkkenet et vist
sirligt Præg, naar det opstilledes vel poleret imellem det ligesaa skin
nende Messing Husgeraad. Paa Hylden over Skorstenen paraderede
Kobber-Suppekedlen, et Par Messing Kasseroller, to solide Malm
mortere, adskillige vel pudsede Lysestager til et eller to Lys, for
skellige Stryge- og Pibejern, nogle T intallerkener o. s. v. Paa
Væggen overfor hang Æbleskivepanden, Formen til Julekagen,
Buddingeformen og nogle smaa Kobberforme af en underlig Facon.
Kobbermaskinen med Kaffekanden og Fyrfadet af samme Metal
havde gerne sin egen Hylde. P aa Rækkerne over det løse Køkken
bord ved en af Væggene paraderede det Musselmodels Københavns
Porcellæn med Masser af krusede Fade og Tallerkener, hvilket
dengang fandtes i ethvert Hus. I en Krog stod den store Vand-
tønde eller en lille Bænk med to sirlig malede Vandspande. Ved
Siden af Køkkenet fandtes et rummeligt Spisekammer og i Reglen
S p ro g fo rsk eren , P r o fesso r R asm us R ask, f 1832.
198