197 / 288
som al Spadseren var
forbudt efter Tappen
streg. En meget yndet
Spadseregang afgav
ogsaa „K irsebærgan
gen “mellem Laugebro
og V esterport og mel
lem Vester- og Nørre
port, men hertil maat-
te løses Tegn hos S ta
dens Kommandant.
Om Sommeren, naar
Kirsebærrene var
bievne modne, patro-
uillerede der b estan
dig Soldater, som skul
de hindre Plyndring
af Træerne, da F rug
ten var en Indtægt
for Kommandanten.
Indenfor Voldene
var dog Rosenborg
Have, udenfor Portene
Frederiksberg Have
yndede Spadseregan
ge fremfor alle andre,
men om disse populære
V alfartssteder har
„Før og Nu“ tidligere
udførlig fortalt.
I sine Erindringer
nævner Werlauff og
saa A s s is te n s k ir -
k e g a a r d e n som et
jævnlig søgt Maal for
Spadsereture og for-’
tæ ller, at den stund
om benyttedes paa en
temmelig upassende
Maade. Om Sommeren
søgte nemlig mange
Fam ilier derud og hav
de Fødevarer med sig,
og man saa dem da
udbrede en Dug paa
en Ligs ten og der nyde
deres Aftensmad med
behørige Sopkener el
ler kold Punsch. Dette
blev dog senere hen
forbudt, som det oply
ses: „Den 15de Februar
1805 blev i „Instruk
tion, hvorefter Gra
verne ved K irkegaar-
den udenfor Køben
havns Nørreport skal
rette sig“, bl. a. fast
sat: „Graverne maa
ikke tillade, at enten
Æde- eller D rikke
varer falholdes eller
fortæ res paa Kirke-
gaardene, eller at paa
samme holdes Musik
eller foretages noget,
som ligner Lystighed“.
Man forstaar, hvor
smaat det har været
bevendt med Adspre
delser og Forlystelser
i Datidens København,
naar de jævnere Klas
ser og maaske ogsaa
„bedre Folk“ søgte ud
K gl. S k u esp iller H. C. K nudsen, f 1816.
P r o fesso r R asm us N yerup,
•f
1829.
K gl. S k u esp iller Carl W in sløv, -j- 1834
til K irkegaarden for
at „holde sig lystige“.
De mange Klubber
og selskabelige For
eninger var vel mest
for litteræ re N otabili
teter og for fornemme
og velhavende Folk.
Werlauff nævner
„Harmonien“ som den
fornemste og ansee
ligste Klub, der tillige
var den dyreste og
meget streng med
Hensyn til Optagelsen
af Medlemmerne. Det
hed sig, at den rige
N athan David (Politi
keren, senere Konfe-
rensraad C. N. Davids
Fader) havde erklæ ret
det for et Savn i hans
ellers saa lykkelige
Liv, at han ikke kunde
blive Medlem af „Har
monien“, d am an ikke
vilde optage Mænd af
hans Trosbekendelse.
I Dreyers Klub var
der dog enkelte Jøder,
deriblandt den rige
Grosserer Mariboe,
som en Gang, da han
havde h aft en betyde
lig Handelsfordel, en
Aften trak tered e med
den saakaldte „store
Bolle“. Klubben ejede
nemlig en meget stor
Punschebolle, forfær-
diget i China og skæn
ket Selskabet af et
af dets Medlemmer,
en Skibskaptajn; den
henstod i en egen
Kasse, og saa stor var
den, a t naar den skul
de fyldes, m aatte den
sæ ttes tom paa Bordet
og der modtage det
varme Vand og de
øvrige Ingredienser.
Ved den om talte Lej
lighed, da Mariboe
trakterede, modtog
Bollen foruden det
sædvanlige mægtige
Kvantum Rom ogsaa
adskillige Flasker Ma
deira og Champagne,
og de ældste Medlem
mer af Selskabet
m aatte erkende, at
det var det kostelig
ste, de nogensinde hav
de nydt. I „Harmoni
en“ var det en gam
mel Skik, som maaske
ikke fandt Sted i S ta
dens øvrige Klubber,
at Kongens Fødsels
dag festligholdtes ved
Tale og Maaltid om
A ften en ; mange an
sete Mænd har ved
197