201 / 288
K om pon isten , P r o fesso r C. S ch all, f 1834.
B illed h u g g er H. E. Freund, f 1840.
ingen anden at sylte sine Kirsebær, Asier og Blommer, og m aatte
forstaa i Slagtetiden at lave Rullepølse og liensalte Bede- og Okse
kød, hvormed man dengang i mange Huse forsynede sig ved V inte
rens Komme. Saaledes havde hun nok at tage Vare paa fra den
tidlige Morgenstund lige til Mid
dagstid Kl. 1, selv om hun ingen
smaa Børn havde, der om Morgenen
skulde vaskes og klædes paa og
sendes i Skole eller beskæftiges
hjemme. Naar hun efter Middagen
havde hvilet sig et Øjeblik, til
Kaffen skulde skænkes, bragte
Efterm iddagen hende Arbejde nok
med Syning; der var Mandens nye
Linned at sy og det gamle, som
skulde rep areres; der var hendes
eget og Børnenes Tøj at forandre
og holde i Stand; der var alle Hu
sets Sager at se efter, saa at Tiden
svandt hurtig hen, og det blev Af
ten og Sengetid, inden hun tæ nkte
d e rp a a
. .
Forf. vender sig derefter til „de
kære, velsignede Børn“, og som
det ejendommelige i Forholdet til
disse nævner han, at man dengang
tog meget mindre Notits af Bør
nene end nutildags. Meningen her
med, siger han, er naturligvis ikke,
at Forældrene skulde haye elsket
deres Børn mindre, eller med min
dre Kærlighed vaaget over deres
Udvikling og Opdragelse eller været
mindre villige til at bringe ethvert
Offer for dem. Man ansaa det kun
ikke for a t være nødvendigt, at
A lting i et Hus skulde dreje sig
om Børnene, at alles Opmærksom-
K gl. S k u esp iller P.
hed skulde hendrages paa de smaa Poder, hvor søde og kloge
de var, og at de kære Smaa skulde fra deres tidligste Aar føres
ind i det private og offentlige Selskabsliv. Hine Tiders Forældre
kunde elske deres Børn og være stadig betænkte paa a t fremme
deres Vel uden a t anse det for
fornødent at indrette deres hele
Hus og daglige Liv efter Børnenes
Bekvemmelighed og navnlig deres
Deltagelse i Selskabelighed; man
bad ikke dengang Børnene til Mid
dagsselskaber med mange R etter
og fine Vine . .. Børn var dengang
Børn; Huset, Hjemmet, Familien
var Tumlepladsen for deres D elta
gelse i Livet; her lagdes i Stilhed
Grunden til deres hele legemlige
og aandelige Udvikling; her forbe
redtes de til en Gang senere a t
komme i Berøring med den hele
Omverden, som de næppe kendte
uden af Navn. Lydighed mod For
ældre, Beskedenhed og Ærbødighed
for alle ældre ansaas for sikre
Grundpiller for den vordende Byg
ning, hvorimod man ikke ansaa
det for fornødent, at Barnet alle
rede tidlig ved en [idelig Færden
ude af Huset blandt fremmede til
egnede sig et vist Sving i sin hele
Optræden . . . I hine Tider var Pas
ningen af Huset og Omsorgen for
Hjemmets Hygge og Velvære den
gifte Kvindes Hovedbeskæftigelse,
og det faldt hende, der var bunden
saa meget til Huset, saa let og
n aturligt selv at tage sig af Bør
nene. Det var vel ogsaa dengang
T. F o erso m , + 1817.
sommetider en Naturnødvendighed
201