200 / 288
lys ulden Kjole, og dermed var hun udrustet méd Selskabskjoler
for et P ar Aar . .. Til Stadsbrug og ofte ogsaa til daglig Brug
om Sommeren dækkedes Halsen med et k la rt „Fichu“, eller
ogsaa pyntede hun sig lidt med en smuk „B ertha“ a t Knip
linger eller broderet Bobinet . . . Den unge Pige var snart klædt
paa til Bal: en simpel livid eller lyserød Molis Kjole med et ku
lørt Silkebaand om Livet og en Buket i Brystet, en Rose i det
sirlig glattede Haar, et P ar lange hvide Handsker og et P ar A tla
skes Sko -— det var alt. — Hjemmedragten, som oftest en Mus-
lin-de-Laine højhalset Kjole med en lille broderet Krave om H al
sen, var fordringsløs, og det samme var Spadseredragten. Særegne
Spaxlserekjoler, indrettede til kun at vise sig i paa Gaden, var
u k e n d te ; man brugte, hvad man tilfæ ldigvis havde. Det varme,
L æ g en , P r o fesso r Johan
uldne Konfirmationsshavl, der bares Foraar og E fteraar, afløstes
om Sommeren af et lille, let Sommershavi eller en sort Silke-
m antille, om V interen af en temmelig lang Klædes- eller Silke-
kaabe, som oftest v atteret og forsynet med smaa Ærmer til Brug,
hvis man vilde tage en Herre under Armen eller bære en Pakke.
Havde en Dame vist sig endog paa en hed Sommerdag kun i sin
Kjole uden noget Overstykke, vilde man have troet, at hun havde
glem t a t klæde sig helt paa, og set paa hende med Forbavselse. —
Om Sommeren bar den unge Pige en S traahat, der i flere Aar
efter hinanden kunde vaskes, omsys og forsynes med friske Baand;
om V interen afløstes den af en sort, grøn eller brun Fløjls med en
enkelt B lom st; den dækkede baade Kinderne, Issen og Nakken, og
dog kunde den hele Herlighed købes baade hos Glassing og Schleis-
ner for 5—6 Rdl., og endda vare m indst to V intre . . . De smaa
Fødder skjultes om Sommeren i et Par Sko eller Brunels Støvler,
om \ interen i et Par tykkere Læderstøvler, altid med lave Hæle. —
Gamle Damer anvendte mere paa Pynt og Stads end unge . . .
Medens de unge Damer sjælden havde nogen anden Silkekjole
end den reglementerede sorte, saa længe den kunde holde, saa
havde de æ ldre gærne foruden den sorte Silkekjole, der brugtes
ved A ltergang eller anden mere alvorlig Højtidsfærd, en lys Silke
kjole, i Reglen anskaffet til Brug ved et Bryllup i Familien.
Det var et sm ukt Syn a t se en af Datidens ældre Damer komme
ind i en Stue i sin Stads, med den store pyntelige Kappe, den
sirlig syede Silkekjole med den store broderede H alskrave og de
n ette M ansketter, en Guldkæde om Halsen og en B rillantnaal i
B rystet. Hun saa virkelig ud som en g a m m e l Dame — n u til
dags er vi jo alle unge! Gik hun ud at spadsere, bar hun om
Sommeren en net pyntet S traah at og et let Palmeshavl, om Vin
teren en mørk Fløjls H at med ægte F je r og en lang Silkekaabe
med Slag eller Hæ tte og ofte foret med Foerværk. Det kan saa-
mænd gærne være, siger Forf., a t de gamle Damer dengang var
D an iel H erh o lt, + 1836.
nok saa forfængelige som de unge og ødte lid t mere paa Pynt
end disse“. •—
Om Kvindens skønne Kald: „Flid og Huslighed“ hedder det
d ernæ st: „ . . . Husmoderen, selv i den mere velstaaende Borger-
klasse og i Embedsklassen, deltog personlig langt mere i Hushold
ningen end nu, og m aatte gøre det, fordi det laa i hele Tidens
Opfattelse og Retning henimod det tarvelige. Hun nøjedes ikke
alene med a t bestemme Middagsmaden og give ud det dertil
fornødne, men hun gik ofte selv ud a t gøre sit Indkøb paa
Torvet, ledsaget af sin Pige med den store Kurv, og deltog
derpaa med sine egne Hænder i Madens T ilberedning; hun
holdt mest af at lave sin Kødfars selv og selv a t rulle de
runde Boller til Suppen; hun tillavede selv Saucen og stuvede
selv Gemysen, som man dengang kaldte alle opstuvede Grøntsager,
og udførte mange andre Ting, som en Kokkepige eller Enepige
nutildags helst ønsker selv at besørge, enten hun forstaar det eller
ikke. Husmoderen m aatte fremdeles altid række en hjælpende
Haand til Værelsernes daglige Afstøvning og ofte alene udføre
al Strygningen, som Pigen sjælden forstod noget a f ; hun betroede