199 / 288
ot lyst og godt Pige
kammer . . .
I mange Fam ilier
var der navnlig om
V interen en vis ugent
lig tilbagevendende
Spiseseddel, der fulg
tes med saa faa Afvi
gelser som mulig, nem
lig: Mandag Grød og
Fisk, Tirsdag og Tors
dag Kaal eller Æ rter
med Kød og Flæsk,
Onsdag Grynsuppe og
Steg, Fredag Vælling
og Ragout, Lørdag
Øllebrød og Klipfisk,
Søndag lidt finere Ret-
te r som Sagosuppe,
Kalve- eller Gaasesteg
o. s. v. Kl. 2 drak man
en Kop Kaffe, og Kl.
C kom Maskinen paa Bordet til den saa forfriskende Eftermiddags-
the, der ofte nødes med friske Hvedetvebakker. Kl. henved 9 spiste
man en god solid Af
tensmad, i Reglen be-
staaende af koldt Køk
ken, men dog med en
lille varm Bid for F a
der, der ogsaa ved
denne Lejlighed nød
sin Snaps, der a tter
skylledes ned med
godt Hvidtøl fra Kon
gens Bryghus. 01 var
billigt den G ang;naar
man selv aftappede
det, kunde man have
en Flaske fortrinligt
Hvidtøl for 2 Skilling;
in te t Under derfor, at
man baade til Middag
og Aften, ja ofte og
saa baade Formiddag
og Efterm iddag deli
katerede sig med et
Glas deraf ..
Moden havde stæ rkt forandret sig siden den Tid, Konferensraad
Werlauff om taler i sine Erindringer. Om sin Samtids Klædedragt
fortæ ller J. Pienge
1)1. a.: DenTids Herrer
var egentlig ta lt me
get forfængelige, baa
de afhængige af den
stadig vekslende Mo
de og meget hengivne
til Brugen af kostbare
Stoffer i skinnende
F a rv er. . . Benklæder
ne skulde snart være
snevre om Knæet og
vide foroven og for
neden, og snart lige
det modsatte; Kjole
og Frakke skulde snart
have en bred, snart
en smal Krave, og
Faconen paa Æ rmer
vekslede altid, om og
saa den Tids Mode
i Reglen fordrede dem
smalle, hvilket en Tid
udartede til den Grad,
at man næppe kunde
presse en lidt større
K ob b erstik k er I. F. C lem en s. f 1831.
K om p on isten , P r o fesso r F. K uhlau, f 1832,
K obb erstik k er G. L. L ah de,
f
1833.
Haand gennem det om
Haam Ileddet tæ tslu t
tende Ærme; en god
Vest m aatte være af
Silke, Atlask eller
Fløjl, det sidste ofte
i de mest skinnende
Farver som blaa og
ponceau. Enhver H er
re m aatte have en sort
Kjole til Brug ved en
kelte højtidelige L ej
ligheder, men den
blev ofte meget gam
meldags, da det var
umuligt at faa den
slidt' op, eftersom man
foretrak til Selskabs-
brug en blaa eller
brun Kjole med blan
ke Knapper, et meget
sirligt og pynteligt
Klædningsstykke. Herrelinnedet var overordentlig simpelt; det
væsentlige var, a t Kanten af Flippen bøjedes ned over det meget
høje Silkehalstørklæ
de. Til Stadsbrug et
lille „Kalvekrøs“ . ..
P aa Hovedet bar man
en høj sort Hat eller
undertiden en graa
om Sommeren. Støv
lerne var altid med
lange Skafter og vel
saa magelige a t bære,
naar blot ikke Moden
fordrede, at Taaen
skulde løbe ud i en
skarp Spids, hvilket
til en Tid ansaas for
kønt. Om V interen
bar man en god Diif-
felsfrakke eller en
Chenille med stort
Slag, der atter aflø
stes af den saakaldte
svenske Kappe uden
Slag. Man var haard-
før nok til at kunne undvære en let Sommer-Overfrakke . . . -—
En vis naturlig Simpelhed var det karakteristiske Kendemærke
for hin Tids Damepaa-
klædning. Der kunde
naturligvis ogsaa den
gang findes Damer i
København, der ud
mærkede sig ved Ele
gance og Overdaad
baade i Stoffet og Snit
te t af deres K læ d er;
Fløjl og Atlask, „Fal
belader“ og kostbare
Blonder kunde ogsaa
ses dengangbaadepaa
Gaden og i Selskabs
sale ; men den hele
store, ret velstaaende
Mellemklasses Damer
vilde i det mindste i
Nutidens Øjne se me
get tarvelige ud . . .
En ung Pige fik til
sin Konfirmation en
en god sort Silke
kjole og til anden
Dag en blaa fransk
Merinos eller anden
199