S_FørOgNu

komsten fra K irkegaarden var det ikke sjældent, at der var a n re tte t

et ordentlig Middagsbord for alle de indbudte. Endnu ind i det næ r

værende (19de) Aarhundrede foretoges mange Begravelser indenfor

Voldene paa Stadens K irkegaarde, og det varede længe, inden at

især de mere velhavende kunde bekvemme sig til at lade Lig be

grave paa Assistenskirkegaarden, som man endnu imin Barndom

plejede at kalde „de fattigesK irkegaard“ ; det. var først længere

ind i næ rvæ rende Aarhundrede, a t det blev befalet, at alle Be

gravelser skulde finde Sted udenfor Portene og ikke mere inden

for Hovedstadens Volde.

Dragten, saavel den mandlige som kvindelige, var i min tid

lige Ungdom aldeles forskellig fra den nuværende. Frakke var

ikke dengang saa udelukkende en Dragt, som det er n u ; man gik

alm indelig til daglig

Brug, og n aar V ejret

var godt, i Kjole, og

det var lang tfra ikke

dengang Skik, at al

elegantere Paaklæd-

ning skulde være sort;

man saa ofte Mænd i

røde, brandgule eller

blaa K joler; Sko og

Strømper vare alm inde

lige, og alle gik med

korte Benklæder. Om

V interen var det ikke

sjældent, a t især æ l

dre H errer gik med

Muffe; saa,ledes erin

drer jeg ofte at have

mødt H ertugen af Au

gustenborg og ligele

des Professor Munter

med denne Bekvemme

lighed. Æ ldre Mænd,

baade af højere og rin

gere Stand, bare altid

Paryk enten med en

Pung i Nakken eller

med en Pisk; det før

ste var især T ilfæ ldet

med de mere ansete.

H attene var paa den

Tid som oftest tre k a n

tede, de runde kom først

senere i Brug, endogsaa

Drengebørn bare tr e

kantede H atte, som jeg

selv i min Barndom. De

trek an ted e H atte for

svandt im idlertid e fte r-

haanden, tildels maaske

formedelst deres større

Dyrhed; im idlertid be

holdtes de dog længe

af Gejstlige og af de

fornemme Stænder . . . Det var først adskillige Aar ind i næ r

værende (19de) Aarhundrede, at de korte Benklæder begyndte at

vige Pladsen for de lange; det var vel især, efter at under den

sidste Krig mod Napoleon de russiske Tropper var komne til Tysk

land, hvor Kosakkerne bar denne D ragt, hvorfor ogsaa disse lange

Benklæder i Begyndelsen kaldtes Kosakbenklæder, ligesom de

korte Støvler, som Englænderne navde brugt under det spanske

Felttog, efter deres Anfører benævnedes W ellington-Støvler . . .

Med Skæg kunde paa den Tid ingen have viist sig uden at faa

Gadedrengene efter sig, og ligesaa lidt kendte man til at gaa

med B riller paa Gaden . . . Tobaksrygning var ligesaa alm indelig

som nu, men aldrig uden for H u sen e; man mødte aldrig nogen

med Tobakspibe i Munden uden Folk af de simpleste Klasser.

C igarer kendtes ikke før efter 1808, da Spanierne var komne ind

i Landet, og Cigarrygning ved disse blev udbredt her, ligesom

Cigarerne sam tidig ved de franske Tropper, som i flere Aar havde

Ophold i Spanien, efterhaanden udbredtes til Tyskland og saaledes

ogsaa fra den Kant kom herind i Landet.

Ogsaa Kvindedragten undergik i Slutningen af det forrige og

ind i nærvæ rende (19de) Aarhundrede mange Forandringer. I min

Barndom og tidlige Ungdom brugte alle Fruentimm er F risu re ; de,

som havde nogenlunde Raad dertil, lod sig hver Søndag frisere

af en H aarskæ rer, som satte Papirkrøller, eller som de k ald tes:

Papillotter, i H aaret og klem te disse sammen med et liedt Jern.

Pudder brugtes dengang af alle, saavel Mandfolk som F ruentim

mer, og til ingensomhelst Festlighed kunde nogen vise sig uden

med denne Prydelse. I min Barndom gik de simplere Klasser af

Borgerstanden og tillige Tjenestepiger om Søndagen med et Hoved

tøj, som kaldtes „Sæ t“, og som var udstafferet med kunstige Blom

ster. De fornemme bar de saakaldte Turbaner eller H atte enten

af S traa eller Silketøj, men altid udstyrede med mange kunstige

Blomster. Den hvide

Farve var dengang

mere alm indelig ved

Fruentimmer dragt, end

den forekommer mig

senere at være blevet,

og Stoffet var dengang

meget alm indeligt det

saakaldte S irts ; Silke

tøj brugtes vel, men

mest ved højtidelige

Lejligheder og af mere

velhavende. Kaaber

brugtes vel i Alminde

lighed af alle Stænder,

men altid korte, og ud

gjorde for Tjenestepi

ger altid deres Søndags

dragt; en anden Pynt,

som senere er forsvun

det, var den saakaldte

Saloppe, der brugtes

om Sommeren ligesom

Kaaber om V interen.

En Hovedbeklædning,

som især bares af T je

nestepiger, var de saa

kaldte Kyser, sædvan

lig af sort Fløjl. Fiske

bensskørter var for

svundne længe før min

Erindring, men derimod

var det i min Ungdom

en længe vedvarende

Mode, at Livet i Fruen-

timm erkjoler var meget

kort, saaledes a t N eder

delen næsten begyndte

under Armene. F ruen

timmere af enhver

Stand gik dengang med

Sko, enten af Læder

eller til Stads af Silke

tøj, ofte forsynede med

Spænder, og altid med høje Hæle (som nu), hvad der medførte

for Fruentimm er en trippende og undertiden besværlig Gang. En

Tidlang var det ogsaa Mode at klæde smaa Pigebørn i Bondedragt“.

Forlystelser og Adspredelser, fortæ ller W erlauff videre, var langt

fæ rre end i vor Tid, og man var i den Henseende langt nøjsom

mere. En yndet Spadseregang havde „Philosophgangen“ været, men

den blev mere og mere forladt og tilsidst ikke besøgt af andre

end Vartouslemmer og enkelte gamle nærboende Folk samt Børn

og Barnepiger. En anden i en vis Tid meget yndet Spadseretur

afgav Buegangene ved Christiansborg, ligesom ogsaa Gangene paa

selve Slottet, der aldrig var ganske afspærrede. Især om V interen

blev de meget besøgte af Spadserende, men dette ophørte n a tu r

ligvis efter Branden 1794, og uagtet in tet havde Været til Hinder

for a t spadsere i Buegangene, blev ogsaa disse dog nu mere og

mere forladte. Man søgte mere og mere til Stadens Volde, hvor

Spadseren im idlertid dengang ikke var saa fri som den senere b le v ;

man m aatte ikke gaa uden paa selve Volden, ikke paa de højere

liggende Gange ved Siden og endnu mindre paa Bastionerne, lige-

K gl. S k u esp illerin d e E m ilie R osin g, -¡- 1811.

196