195 / 288
M aleren J en s Ju el, f 1802.
B iskop N. E. B alle, f 1816.
forskellig Maalestok. Fjorten til fem ten Aar efter Barnedaa-
ben fulgte Konfirmationen, hvorved Konfirmanderne bleve saa
meget pyntede og udstafferede, som Forældrenes Kaar tillo d ; alle
uden Undtagelse blev de mere eller mindre friserede, Drengene
havde alle Pisk i Haaret, og saavel disse som Pigerne vare be
dækkede med Pudder. Konfirmations-Søndagene var derfor en
højst anstrengendeTid
for Haarskærerne, som
tidlig om Morgenen
m aatte begynde deres
Forretning. Da Kon
firmandinderne m aatte
forblive i deres Pynt
indtil K irketiden, kun
de de ikke i Mellem
tiden søge Hvile, og
man sagde derfor, at
Haarskæ rerne gik til
de fattige eller til dem,
af hvem de kunde ven
te ringere Betaling,
om N atten, medens de
derimod gik til de
mere formuende lien-
imod den Tid, da de
skulde i Kirke. Dagen
efter Konfirmationen
og flere Dage efter
saa man de konfirme
rede spadsere rundt
omkring paa Gaderne, især de ringere af dem, som, da de ofte havde
m aattet laane eller leje deres Pynt, stundom toge sig latterlige
ud. I min Barndom og Ungdom var Rosenborg Have lukket om
Vinteren, men den aabnedes altid Konfirmations-Søndagen om For-
aaret, og man kunde da der jævnligen møde Konfirmander, som ogsaa
paa disse Dage hyppigen gjorde Besøg paa Rundetaarn. Endelig
besøgte især de ringere iblandt dem et dengang bekendt Forly
stelsessted, nemlig den saakaldte Rabes Have ved Langebro, hvor
der var Gynger, Keglebaner og andre lignende Forlystelser. De
mere velhavende eller formuende Konfirmander fik ikke sjældent
Æresvers i Aviserne, men saadanne Vers kom dog hyppigere
efter Bryllupperne, hvilke i den Tid altid anmeldtes i Adresse
avisen under Rubriken: „Copulerede“. Begravelser foregik ende
lig ogsaa med langt større Højtidelighed end i vore Dage; hvad
man nu kalder frivilligt Følge, fandt dengang ikke Sted, men
ogsaa til ethvert nogenlunde anseeligt Ligfølge indbødes af Bede-
mænd. 1 min Ungdom
var det Skik, at de
mere velhavende lod
sig begrave om E fter
middagen, dog var
dette ikke de egentlig
fornemme; det højere
A ristokrati blev begra
vet om Formiddagen
eller Middagen; saa-
ledes kan jeg erindre
baade Bernstorffs Be
gravelse 1797 ogSuhms
1798, der begge fore
gik i Middagsstunden.
Det var især rige Bor
gere, Bryggere, Bage
re og Købmænd, der
blev begravede om E f
term iddagen, og ved
den Lejlighed ringede
da som oftest Sang
klokkerne i Vor Frue
Kirke, indtil dette op
hørte ved Branden 1807. Altid foregik Begravelsen fra H jemmet;
a t lade Liget i Forvejen henbringe i Kirken, var endnu ikke
kommet i B rug; derimod var det en Vedtægt eller maaske end-
ogsaa en Politibestemmelse, a t Lig i Bygninger med en smal Op
gang m aatte Aftenen før Begravelsen nedbringes i Stueetagen,
hvis Beboere forpligtedes til at modtage det. Saa længe et Lig
henstod i en Etage hos en nogenlunde velhavende Familie, var
altid hvide Sørgegardiner ophængte i Vinduerne. Som de øvrige
før om talte Fam iliefester var ogsaa Begravelsen ledsaget af Be
værtning. Ligfølget beværtedes med Vin og Kage, og efter Hjem-
M aleren N. A b ildgaard, f 1809.
195