Betænkning

benyttende Publicum og de hertil knyttede forskjellige Forhold blive omtrent den samme

som den gamle Banegaards. Forbindelsen rned Havnen ansaaes ikke for at blive væsentligt

vanskeliggjort ved Flytningen, og endelig vilde man ved den nye Plans Gjennemferelse

erhverve en forholdsvis betydelig Terrain-Udvidelse til Banegaard, idet der linder Forud

sætning af, at der kunde opnaaes Tilladelse til at forlægge Farimagsveien mod -Øst hen

til Vandværkets Grændser, vilde kunne gjores Regning paa at faae Eaadighed over et

samlet Banegaardsareal af ca. 21 Tdr. Lands Størrelse (medens den gamle Banegaard

syd for Vesterbro, som tidligere oplyst, udgjorde ca. 12* Td. Land og Banegaarden ved

Nørreport ikkun vilde bleven af ca. 1 3 f Td. Lands Størrelse) et Areal, der var saa

betydeligt, at det ikke alene vilde være rigeligt efter Datidens Trafikforhold, men som

ogsaa maatte antages tilstrækkeligt til at møde en større fremtidig Trafik.

I Betragtning af det Anførte fremkom Directionen ved Skrivelse af 13de No

vember 1862 med Forslag til Bestyrelsen om, at Selskabet skulde ansøge Regjeringen

om at tilveiebringe den fornødne Lovhjemmel for en total Flytning bort fra Beliggenheden

syd for Vesterbro og Anlæg af en hel ny for alle Banerne fælles Centralbanegaard

mellem Ladegaardsveien, Vandværkets Filtre, Vesterbrogade og Kjøbenhavns Vandværk,

samt til Omlægning af Vestbanen fra Vigerslev og ind til den nye Banegaards nordvestlige

Hjørne. Dette Forslag tiltraadtes af Selskabets Bestyrelse, der i Skrivelse af 19de s. M.

gjorde Indstilling i Overensstemmelse hernjed til Ministeriet, som ved Skrivelse til

Bestyrelsen af 2den Januar 1863 stillede sig velvilligt til Sagen og meddelte, at der var

forelagt Rigsdagen det i saa Henseende nødvendige Lovforslag om Anlæget af en Central

banegaard og Forandring af Vestbanens Retningslinie, hvorfor Generalforsamlingens

Afgjørelse snarest muligt henstilledes erhvervet.

I Henhold hertil blev der indkaldt en

overordentlig Generalforsamling til den 19de Februar 1863, til hvilken Bestyrelsen ind

stillede, at der meddeltes den Bemyndigelse til at ansøge om Tilladelse til Anlæg af en

ny Hovedbanegaard nord for Vesterbrogade og Ombygning af en Del af Vestbanen i

Overensstemmelse med det af Rigsdagen imidlertid vedtagne Lovforslag samt til derefter

at foretage det Fornødne til de paagjældende Anlægs Iværksættelse. Denne Indstilling blev

efter en Forhandling, hvorunder navnlig Directeur

Hellmann

og daværende Rédacteur

Bille

underkastede hele denne Sags Behandling og Bestyrelsens Forhold til den en skarp

Kritik, der blev imødegaaet saavel af Medlemmer af Selskabets Bestyrelse som af den

administrerende Directeur, sluttelig

eenstemmigt

vedtaget.

Den fornødne Lovhjemmel

erhvervedes ved Loven af 13de Marts 1863 om Opførelsen af en ny Banegaard ved

Kjøbenhavn og om en Forandring i den kjøbenhavn-korsørske Jernbanes Retning, og

Henhold hertil blev Anlæget gjennemført, idet det til den nye Banegaard fornødne Terrain

blev erhvervet dels (for den mindre Dels Vedkommende, navnlig omfattende Eiendommen

Glacisholm ca. 44,000 Q Alen) ved Expropriation og dels ved særlige Overenskomster

med Regjeringen og Kjøbenhavns Commune. Sidstnævnte overdrog saaledes ved Over

enskomst af 13de Februar 1863 de Communen tilhørende Arealer, som vare beliggende

dels mellem den daværende Farimagsvei og Fæstningsværkerne samt Vesterbrogade, og

dels mellem nævnte Farimagsvei, St. Jørgens Sø og Vandværkets Filterplads, i A lt ca.