Bestyrelse Valget imellem
enten
at lade Nordbanen udgaae fra Banegaarden syd for
Vesterbro i Niveau over Vesterbrogade med en Bistation nord for Vesterbrogade for
Klampenborgtogene, (hvorved vilde vindes, at Vesterbrogade ialfald ikkun vilde blive
passeret af Nordbanens forholdsvis faa daglige Tog),
eller
helt at forlægge Banegaarden
fra syd for Vesterbrogade og oporette en for alle Banerne fælles Centralbanegaard paa
Terrainet mellem Vesterbro og Nørrebro, hvorfra Fssibanens Tog da indtil Videre vilde
kunne udgaae, skj ærende Vesterbrogade i Niveau for at komme i Forbindelse med den
egentlige Vestbanelinie, indtil man muligen engang i Tiden maatte kunne tilveiebringe
Midlerne til Anlæg af et nyt Stykke Vestbane, der udenom Frederiksberg Have kunde
forbinde Korsørbanen med Nordbanen, og Ministeriet anbefalede varmt det sidste af de
2 stillede Alternativer og
navnlig,
at en slig Centralbanegaard anlagdes paa
det Terrain,
som ligger mellem Nørrebro, Fæstningsgraven og Farimagsveien.
Ideen til denne ny
Plan til Banegaarden s Beliggenhed var oprindelig fattet af Banernes administrerende
Directeur, men atter af ham opgiven paa Grund af de Vanskeligheder, hvormed dens
Gjennemforelse maatte ansees forbunden, naar der ikke
i ganske særlig Gracl
kunde
gjøres Regning paa Imødekommen fra alle vedkommende Autoriteters Side, hvilket
næppe turde forudsættes. Ved en mundtlig Conference med Indenrigsministeren, hvor
under denne løselig havde berørt en fra General
Caroc
fremkommen Plan til at anlægge
en Centralbanegaard ved Rosenborg Slot, nævnede den administrerende Directeur den
hos ham opstaaede Tanke om en Banegaard ved Nørreport som formentlig heldigere end
General
Carocs
Project, og Ministeren, der følte sig meget tiltalt af den, greb den da
strax med varm Interesse og søgte nu ved den ovenciterede Skrivelse at fremme den.
Herved havde Sagen faaet en hel ny Vending, hvorpaa man fra Selskabets
Side ikke kunde være forberedt. Der forelaae derfor ikke nogen udarbeidet Plan, baseret
paa et Alternativ som det af Ministeriet anbefalede, ligesom der heller ikke var anstillet
nøiagtig Beregning over de Omkostninger, som en slig Plans Gjennemførelse vilde
medføre; men paa Grund af den langt fremskredne Tid var det nødvendigt for Selskabet
at bestemme sig, eftersom nemlig Concessionen paa Nordbanens Anlæg, forsaavidt den
skulde kunne erhverves i Henhold til Loven af 19de Februar 186 1, efter denne Lovs
Bydende maatte være erhvervet inden 1ste Januar 1862, og den næppe vilde kunne
opnaaes, forinden ialfald en foreløbig Bestemmelse var tagen i denne Sag. Bestyrelsens
Flertal mente derfor, at man burde bestemme sig for det af Ministeriet saa varmt
anbefalede, i flere Retninger tiltalende, Project, og i Overensstemmelse hermed udtalte
Bestyrelsen sig i Skrivelse af I lt e Novbr. 1861 til Ministeriet, dog under visse Forbehold
og Betingelser med Hensyn til Banegaardens Omfang og Omkostningerne ved Erhvervelsen
m. v. Indenrigsministeriet udvirkede dernæst, overensstemmende med de Selskabet ved
Skrivelsen af 7de November 1861 stillede tvende Alternativer, under 9de December s. A.
allerhøieste Approbation
dels
paa, at Banen over Vesterbro førtes til et Punkt mellem
Vester- og Nørrebro, hvor der vilde være at anlægge
enten
en Station alene for
Nordbanens Extratog (o: Klampenborgtogene)
eller
en fælleds Centralbanegaard for
samtlige Banerne, og
dels
paa, at der meddeltes Concession paa Nordbanen med
,■■77