Betænkning_1881

79 / 171

76
en Forhandling herom, under Forsæde af den kgl. Commissarius ved de sjællandske
Jernbaner, mellem Delegerede for Magistraten og Bestyrelsen, hvilken Forhandling tillige
tiltraadtes af en Delegeret for Krigsministeriet (Oberstlieutenant Dreyer). Disse For­
handlinger førte ikke til Enighed, idet det nu af Communens Delegerede (Borgerrepræsentant,
Tømmermester Kciyser og Stadsingenieur Colding) stilledes som en ueftergivelig Betingelse
for Communens Samtykke til den valgte Retningslinie, at Banen, hvor den skulde skjære
de 2 Hovedadgangsveie til Byen, nemlig Vester- og Nørrebro, førtes enten over eller
under disse Veie, og Communens Delegerede anbefalede navnlig en af den ene af dem
(Colding) foreslaaet Plan til at lægge Banen i Gjennemskjæringer under Veienes Niveau.
Denne Plan modsatte Selskabets Delegerede (Medlem af Bestyrelsen, Etatsraad Schovehn,
og den administrerende Directeur, Etatsraad Dothe) sig bestemt saavel af Hensyn til de
tekniske Ulemper, hvormed dens Gjennemførelse og Banens Benyttelse derefter vilde være
forbundne, som af Hensyn til de betydelige Bekostninger, den vilde udkræve, idet det
Beløb, hvormed Banens Anlægscapital herved vilde forøges, af Jernbaneselskabets Delegerede
beregnedes til 1,200,000 Kr. å 1,400,000 Kr. (medens Stadsingenieur Colding kun havde
anslaaet Bekostningen til ca. 400,000 Kr.), og da Krigsministeriets Delegerede erklærede,
at de militaire Interesser vare til Hinder for de foreslaaede Gjennemskjæringer paa
Fæstningens Grund, hvorfor Krigsbestyrelsen vilde nægte Tilladelse hertil, samt da
Indenrigsministeriet fandt Banens Anlæg i Nedsænkninger under Vester- og Nørrebro
aldeles utilstedeligt, kunde der følgelig ikke være Tale om at gjennemføre denne Plan,
Og imod at føre Banen ovenover Vester- og Nørrebro talte i endnu liøiere Grad de
.anførte Grunde, saavel tekniske som øconomiske, ligesom det maatte ansees for givet, at
en saadan Plans Gjennemførelse ligeledes vilde støde paa Modstand fra Krigsbestyrelsens
og Indenrigsministeriets Side. Derimod fremkom der under de Delegeredes Forhandlinger
subsidiairt en Plan, der gik ud paa at søge at indskrænke Ulemperne ved Banens Anlæg
i Niveau over de befærdede Adgangsveie ved at begrændse Overskjæringen til Vesterbro
og føre Banen gjennem det af Ladegaardsaaen passerede Terrain, bort fra Fæstnings­
volden og Søerne, ad en Dæmning over den nordøstlige Ende ad St. Jørgens Sø eller
over den Dæmning, der adskiller St. Jørgens Sø’s tvende Vandbassiner, og medens
Indenrigsministeriet, ligeoverfor de fra Communens Delegerede fremkomne Forslag til at
føre Banen enten under eller over Adgangsveiene til Byen, ikke fandt Anledning til at
fravige den Forudsætning, hvorfra man ved hele det paagjældende Anlæg oprindelig var
gaaet u d , nemlig at Banen paa Kjøbenhavns Grund skulde anlægges i Terrainets
naturlige Niveau, men heller ikke miskjendte Ulemperne ved Overskjæringen af de
vigtigste Adgangsveie til Byen, om det end ansaae de Betænkeligheder, som Magistraten
nærede herimod, og som havde fundet en stærk Gjenlyd i Befolkningen, for meget
overdrevne, fandt Ministeriet i den saaledes fremkomne subsidiaire Plan til Banens
Retningslinie en Udvei til at komme bort fra de paagjældende Vanskeligheder. Idet
Ministeriet derfor ganske opgav den foreløbigt approberede Retningslinie for Banen
mellem Banegaarden Syd for Vesterbro og Tuborg, stillede det, paa Basis af den senest
omhandlede Linie ad Ladegaardsaaen, i Skrivelse af 7de November 1861, Selskabets